#befrioverarmene –
skal dine overarme også luftes i år?

befri overarmene

Siden det ifølge kalenderen skiftede fra vinter til forår den 1. marts, har jeg haft en rastløs og kriblende fornemmelse i kroppen. Hvis køer har følelser omkring vejr og vind, forstiller jeg mig, det er sådan de har det, når de kan mærke vejrskiftet og ved, det snart er tid til at komme på græs.

Det handler selvfølgelig ikke om køer, men om mine overarme og om, hvor meget jeg har glædet mig til at smide de lange ærmer og lufte mine bare overarme i solen.

Den første dag med bare overarme faldt for mig i år den 6. maj. Jeg hoppede ikke rundt, som man ser køer gøre det, når de igen får frisk græs under klovene. Jeg var faktisk meget stille, tankefuld og meget, meget glad, da jeg iført min ærmeløse sommerkjole slog mig ned på en solbeskinnet bænk i min gode vens taghave.

Mig og mine bare arme den 6. maj – Billede fra Instagram, hvor du kan følge mig på @curvesaheaddk
På Instagram kan du inspirere andre til at befri overarmene ved at bruge hashtag #befrioverarmene, når du poster sommerbilleder med bare arme.


Kjole, op til størrelse 48 (udsolgt i størrelse 50 og 52) ca. 430 kr. + fragt, Marks & Spencer

Det lyder nok ikke som noget særligt, hvis du hører til blandt de kvinder, der aldrig har skænket deres overarme en tanke, og derfor har gået med bare arme hele livet.

Men hvis du som mig har dækket eller forsat dækker dine arme, selvom solen skinner, og det er varmt, ved du, det er noget ganske særligt at vise dem frem i en ærmeløs overdel eller kjole.

At give sige farvel selvvalgte begrænsninger
Årets første dag med bare arme faldt sammen med, at jeg på samme dato for to år siden besluttede mig for at starte projekt ”Befri overarmene”. Den dag skrev jeg her på Curves Ahead:

”… når jeg kigger rationelt på min arme, kan jeg godt se, at de hverken er værre eller bedre end så mange arme, der for længst er blevet sat fri i sommervarmen i ærmeløse kjoler og i fine cocktailkjoler ved festlige lejligheder.

Tro mig. Jeg har studeret rigtigt mange arme i årenes løb. Netop fordi de er mit ømme punkt, har jeg på behørig afstand naturlig vis, sendt misundelige blikke retning af alle de arme, der så heldige at sidde på en kvinde, der ikke har behov for at dække dem til. Jeg har set tynde arme og tykke arme. Og alle armene midt i mellem. Af alle de arme jeg har kastet mit blik på, har jeg ikke så meget som en gang tænkt, at kvinden da burde dække dem til, fordi de var væmmelige at se på.”

(Fra ”Min mening” – Mine overarme: Det ømme punkt, åbner i ny fane)

Den 6. maj 2014 var dagen, hvor to ting stod klart for mig:

At jeg skjulte mine overarme, fordi jeg skammede mig over dem, fordi jeg er tyk.
At det var fuldstændig irrationelt at gemme mine overarme. For tyk eller ej, mine overarme var og er hverken mere eller mindre grimme eller pæne end så mange andre overarme.

Også var det pludselig ikke helt så svært at smide cardiganen og gå ud i verden med bare overarme.

Den 18. maj 2014 skrev jeg følgende her på Curves Ahead:

”Hurra for satan da. Og undskyld jeg bander. Men som billedet med al tydelighed viser, var det et meget stort øjeblik, da jeg satte handling bag tanken om at befri mine overarme.

Få sekunder før jeg tog billedet, græd jeg. Ikke meget. Bare en lille smule. For i det sekund gik det op for mig at grunden til, at jeg har gemt mine arme er fordi, jeg har været flov over dem. Flov fordi jeg er tyk og derfor syntes, at mine arme var for grimme og tykke til at blive vist frem.

Nu græder jeg lidt igen. For lige nu tænker jeg på, at der aldrig er nogen, der har sagt til mig, at jeg skulle dække min arme til, fordi jeg er tyk. Det har ene og alene været min egen beslutning.

I en verden, hvor der er ellers er nok mennesker, der har travlt med at slå andre i hovedet med fordomme og rigtige meninger, er det mig selv, der har sat en grænse for, hvad jeg kunne tillade mig, fordi jeg er tyk.”

(Fra ”Min mening” – Det ømmepunkt: Overarmene er sat fri , åbner i ny fane)

Selvom det er to år siden, jeg gennemførte min befrielsesaktion er det stadig ikke en selvfølge for mig at gå rundt med bare overarme. Sidste sommer kunne jeg godt på en dårlig dag føle mig nøgen og blottet uden min cardigan. Men jeg kan mærke i år, at jeg bare slet ikke kan vente med at gå ud i verden, mens solen skinner på mine arme. For jeg bliver så glad i låget over ikke længere at begrænse mig selv, fordi jeg er tyk.

Skal dine overarme også luftes i år …

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.