Blomster fra top til tå:
sådan styler du trenden

Blomster er en af sæsonens store tendenser. Og det er en trend, der tiltrækker opmærksomhed. For det gør print generelt, og da blomster ofte kommer i kulørte farver, der også tiltrækker opmærksomhed, er der dobbelt op på ”se mig”.

Det har dog ikke afholdt mig for at gå all in på blomster og købe matchende over- og underdel.

tre x blomster

Med overdelen uden på bukserne, flyder min krop sammen, fordi der ikke er en klar definition mellem over- og underkrop. Og selvom matchende tøj er med til at give illusionen af, at man ser højere ud, ligner jeg alligevel en firkantet kasse i dette sæt, hvor over- og under del ikke bare er samme farve i to nuancer men i identisk print.

Det går straks i den rigtige retning med overdelen ned i bukserne. At jeg får markeret min talje giver lidt facon til min krop, men der er stadig ingen tydelig markering af overgangen mellem over- og underkrop. Derfor flyder min krop sammen, og det er ligesom om mit hoved forsvinder, fordi alt under min hals løber med opmærksomheden.

Endnu en gang er det min gode gamle ven det sorte brede bælte, der gør hele forskellen. Bæltet fremhæver for alvor min talje og bryder blomst i blomst-looket ved at markere overgangen mellem over- og underkrop. Og så er det for alvor slut med bare at ligne en blomstret kasse.

Det sidste look er værd at overveje for dig, der egentligt gerne vil have en buksedragt men ikke orker tanken om at gå på toilet i en sådan.

Overdel, op til størrelse 54/56, 299,95 + fragt, Zizzi

Underdel, op til størrelse 54/56, 399,95 kr. + fragt, Zizzi

Mangler du et bælte, så kig her: Tre brede bælter og link til plus-bælter

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.