Den store kjoleguide:
Styr på sagerne med det rette snit

41036043W_0057


Når du køber kjole til dine kurver, er der nogle tommelfingerregler, der er værd at huske på. For du skal jo have din krop til at tage sig allerbedst ud. Snittet er derfor det vigtigste at holde øje med. Først og fremmest bør kjolen have et snit – hvilket ikke alle kjoler har. De flagrende, løse modeller, der hverken afslører din facon eller holder styr på sagerne, gør dig eksempelvis sjældent godt.

Et velskåret snit er derimod med til at forme din figur – det holder inde, hvor der skal holdes inde, og fremhæver de detaljer, du gerne vil vise verden. Hold øje med syninger, indsnit og læg, der alle er med til at skabe figur og silhuet. Det er især syninger, der imiterer de klassiske korsetsyninger (altså der, hvor der i gamle dage sad ben i korsetterne), der vil strømline og udglatte din facon. Det er blandt andet syninger fra taljen og op under hvert bryst og syninger under barmen, der virker godt.

Som udgangspunkt har læg en tendens til at forstørre (tænk især på læg ved bukselinninger), men jo bredere læg, des bedre – de kan være meget smukke på nederdele, der har et bredt bærestykke under taljen. De klassiske wienerlæg har flad front, og kan gøre mange gode ting for din mave, men et par valplacerede læg ved taljen eller en halsudskæring kan give smuk og klædelig bevægelse i stoffet.

Kjole, op til størrelse 56, ca. 700 kr. + fragt, Talbots

Kjoleguiden fortsætter med:

Materialer, du skal gå efter

Den afgørende længde

Detaljer, du vil elske

3 snit, du skal gå efter

1. INDSNIT ved barmen – sikrer, at ærmeåbningen ikke bliver for stor, og sørger for at der er hold på ’dine piger’. Desuden gør et indsnit, at stoffet også falder ‘ind’ igen under barmen, så den ikke ser større ud, end den er.

2. TALJESNIT – taljen er oftest det smalleste sted på dig, og derfor skal du fremhæve det. Det gør en syning i taljen. Syningen skal sidde til uden at stramme, og du kan også understrege syningen med et bælte. Finder du verdens pæneste kjole, som bare går lige ned, så kan du selv skabe illusionen om en taljesyning med et bælte.

3. SKØRTESNIT – den nederste del af kjolen, skørtet, kan være skåret på forskellige måder. Og alt efter, hvad du gerne vil signalere, kan du vælge forskellige snit. Klokkesnittet (med læg under taljen og smallere åbning ved knæene) er med til at understrege/skabe en sexet timeglasfacon, mens et A-skørt giver mere bevægelsesfrihed og kan være god til en lang arbejdsdag. Cirkelskørtet – på engelsk et såkaldt ‘full skirt’ – er en stor cirkel af stof, der falder i folder om hofterne. Hvis du er meget bevidst om dine hofter, bør du styre uden om cirkelskørtet – eller prøve et bredt bælte til kjolen. Det vil skabe en ‘langstrukken’ talje og får folderne om hoften til at starte længere nede.

Der er mere kjole-inspiration her:
Den afgørende længde
Materialer, du skal gå efter

The following two tabs change content below.

Kristine Høeg

Ordnørd. Potter & pander. Jeg elsker magasiner, brisler og lange kys. Jeg græder, når jeg er i operaen, og griner, når jeg ser Danish Dynamite på Zulu. Indehaver af et stort hjerte, min egen virksomhed og masser af ideer - og så synes jeg, at livet går alt for stærkt!

Hvad synes du?

Comments are closed.