Det ømme punkt – overarmene er sat fri

mine overarme

Hurra for satan da. Og undskyld jeg bander. Men som billedet med al tydelighed viser, var det et meget stort øjeblik, da jeg satte handling bag tanken om at befri mine overarme.

Få sekunder før jeg tog billedet, græd jeg. Ikke meget. Bare en lille smule. For i det sekund gik det op for mig at grunden til, at jeg har gemt mine arme er fordi, jeg har været flov over dem. Flov fordi jeg er tyk og derfor syntes, at mine arme var for grimme og tykke til at blive vist frem.

Nu græder jeg lidt igen. For lige nu tænker jeg på, at der aldrig er nogen, der har sagt til mig, at jeg skulle dække min arme til, fordi jeg er tyk. Det har ene og alene været min egen beslutning.

I en verden, hvor der er ellers er nok mennesker, der har travlt med at slå andre i hovedet med fordomme og rigtige meninger, er det mig selv, der har sat en grænse for, hvad jeg kunne tillade mig, fordi jeg er tyk.

Mig selv.

Det er gået op for mig, at projekt Befri overarmene ikke kun handlede om at give mine overarme lov til at komme ud af ærmerne og frem i solen.

Det har i høj grad også handlet om, at jeg har accepteret en del af min krop, som jeg i mange år ubevidst har været flov over, fordi jeg er tyk.

Lettelse over at vælge anderledes
Det var derfor, jeg græd, da jeg tog billedet. Det er derfor jeg græder nu. Både af ærgrelse over alle de år, hvor jeg har begrænset mig selv med afsæt i noget, der kun fandtes inden i mit eget hoved. Men også af lettelse over, at jeg tog den i første omgang meget grænseoverskridende beslutning om at tage et andet valg. Valget om at befri mine overarme.

Her vil jeg gerne sige tak til jer, der kommenterede på min første klumme om mine overarme. Tak, fordi I havde mod på også at fortælle, at I heller ikke har det så godt med jeres overarme. Tak, fordi I gav mig følelse af ikke at være alene. Tak til jer, der gav inspiration, fordi I for længst har befriet overarmene. (Du kan læse den første klumme her – åbner i nyt vindue)

Her er det vigtigt at holde fast i, at dette er en klumme. Dette er et udtryk for min personlige oplevelse, som jeg gerne vil dele med jer. Det er ikke manifest, der skal diktere en ny regel for, hvad du skal eller ikke skal.
Om du vil befri dine overarme eller ej – det er dit valg.

Jeg håber til gengæld, at dette kan inspirere dig til at tænke over, om du selv sætter begrænsninger for din fremtoning og påklædning med afsæt i at du er tyk. For så skal du vide, at du har et valg. Både når det gælder overarme og alle andre ømme punkter.

Armene har også været ude i offentligheden – her er de på ølbar:

2014-05-09 19.03.32

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.