Er der også plads til en ny
jeans-favorit i din garderobe?

Indrømmet. Da jeg i december var i London, gik jeg i Evans-forretningen på Oxford Street med det formål at købe endnu et par skinny jeans.

Men der hang de. Jeans med bredde ben. Den slags jeans som på daværende tidspunkt havde fyldt godt på trendsiderne i alverdens modemagasiner.

Flirt uden kærlighed
Som læsere af Curves Ahead vil vide, er jeg trofast fan af skinny jeans. Jeg har flirtet lidt med bukser med bootcut, uden at flirten er blevet til alvorlig kærlighed. Jeg ved, bukserne er perfekte til at skabe balance i min samlede fremtoning. Men alligevel føler jeg mig altid fjollet til mode i selskab med det lille svaj forneden på bukserne.

Derfor havde jeg ikke de store forventninger, da jeg alligevel besluttede mig for at prøve jeans i anden model end planlagt.

Ny pasform, ny kærlighed
Den for mig nye pasform sidder som en drøm. Høj talje, der går op over min mave ét og to. De sidder til på lårene uden at stramme. Og så er det første gang, jeg har købt et par jeans, der passer perfekt i længden.

Jeg vidste det, da jeg tog bukserne af i prøverummet: Jeg havde fundet det for mig perfekte alternativ til mine skinny jeans, der ikke har haft konkurrence om favoritværdigheden årevis.

jeans crop

Jeans, op til størrelse 60, på udsalg til ca. 215 kr. + fragt, Evans
Jeans hos Evans kommer i tre længder, S til korte ben, R for reguler og L til lange ben. Ikke alle længder er i øjeblikket tilgængelige i alle størrelser. Jeg er størrelse er størrelse 48/50 og er 163 cm høj. Størrelse 20R passer mig perfekt.

Trøje, op til størrelse XL, 79,95 kr. + fragt, L.O.G.G. hos H&M
Jeg er størrelse 48/50 og har købt trøjen i størrelse XL.

Sko, størrelse 36 – 41 (udsolgt i webshoppen i størrelse 36, 37 og 38), 179 kr. + fragt, H&M

Har du fanget poiten …
Jeg er glad for, at jeg slog automatpilot og vanetænkning fra, da jeg stod i butikken og så på det store udvalg af skinny jeans. For hvis jeg bare havde gjort, som jeg plejer, havde jeg aldrig opdaget, at der findes et lækkert alternativ til min vanlige favorit.

At prøve noget nyt er ikke altid lig med succes, men hvis du ikke prøver, kommer du aldrig videre med noget i livet – ej heller din stil.

ER DU I TVIVL OM DE UDENLANDSKE STØRRELER? Så tjek min størrelsesguide

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.