Ét køb, der får
alt dit tøj til at sidde bedre

main

Vi håber, du er i fuld gang med at blive inspireret til nye køb til din efterårsgarderobe – det er en fed sæson, der ligger lige om hjørnet, med masser af lækre materialer, livlige nuancer og opsigtsvækkende detaljer og print. Vi glæder os i hvert fald. Men der er én ting, du bør købe, før du køber noget som helst andet. En ting, der får alt dit tøj til at sidde bedre. Med garanti.

Jeg græd i prøverummet
Mange af jer fortæller, at I ville ønske, at I havde en mere synlig talje. Her er en nyhed: Langt de fleste af jer har den allerede. Det er bare ikke sikkert, I kan se den. Jeg ved det, for indtil for knap 15 år siden troede jeg heller ikke, at jeg havde en talje. Men så fik jeg en bh på, der passer til min krop. Jeg satte mig ned i prøverummet og græd – for pludselig kunne jeg se, at jeg havde en talje. Den havde bare været dækket, fordi min store barm ikke fik korrekt bh-støtte – og derfor havde brysterne hængt så langt nede, at de skjulte min talje. Og i betragtning af, at mellem 70 og 80 af alle danske kvinder går med en forkert størrelse bh, er der altså stor sandsynlighed for, at I der ikke mener, I har en talje, blot skal have fundet jeres rette bh-størrelse. Så vil I også finde jeres talje.

Jeg bliver jævnligt målt efter af en lingeriekspert, så jeg ved, hvilken størrelse jeg skal købe. For vores bh-størrelse flytter sig jo med vægttab, vægtøgning og generel aldring, der får alting til at hænge lidt mere. Dammit!

For nylig var Momme og jeg til måling sammen hos Rigby & Peller på Frederiksberg i København. Her mødtes vi med Diana, en yngre kvinde, der har FULDSTÆNDIG styr på det med bh’er – og samtidig er en, du kan tale med. Hun ved præcis, hvad hun skal tjekke og gå efter. I hendes hænder kan du være hel tryg. Og det var jeg. For at illustrere, hvordan en bh kan forandre din figur, puttede Diana mig først i en bh, der var helt forkert til mig – alt for lille skål og alt for stor omkreds. Det er nemlig det, de mange kvinder med forkert bh-størrelse som regel går rundt med. Prøv at se her:

plus size bh

Som du måske kan se, har brysterne igen støtte, og hænger derfor langt ned. Jeg kan rapportere, at båndet bagpå sad langt oppe mod nakken, hvilket betyder, at det er skuldrene der bærer vægten af barmen – hvor det i virkeligheden skulle være båndet, der dermed ville fordele vægten af barmen på hele ryggen. Efter at have denne forkerte bh på ganske kort tid, havde jeg røde gnavemærker på skuldrene, og jeg kunne mærke bøjlen bore sig ind i det bløde brystvæv. Hvis din bh gør sådan lige nu, så har du en forkert størrelse på. Det er ikke dig, der er noget galt med – det er din bh. Men det væsentligste – sådan rent figurmæssigt – er altså, at min talje er forsvundet bag brysterne. Du kan se, at jeg praktisk taget er en firkant foroven.

right

Her kan du se mig i en bh, der passer. Barmen er løftet op og ud, så den har fået en smuk form, hvor de vipper let opad yderst, og min talje er blevet synlig – du kan se, at der er en tydelig taljemarkering på stykket under barmen. Jeg kan afsløre, at jeg næsten kan slippe stropperne ned på armene, uden at barmen flytter sig – det er simpelthen fordi, bh’en passer i omkreds, og det derfor er båndet der bærer brysterne, ikke mine skuldre. Derfor: Nul gnavemærker, nul ondt i nakken og nul ondt i ryggen. Bøjlerne sidder hvor de skal – ude i armhulen, hvor jeg ikke kan mærke den. Faktisk siger man, at hvis du kan mærke din bh, er den i en forkert størrelse. Og du ved det der ‘blæver’, du har i armhulen? Det er faktisk brystvæv, og det skal med ind i bøjlen! Og en lille bonus – kan du spotte, at kavalergangen sidder højere oppe – der hvor den skal? Hurra!

4 TOMMELFINGERREGLER FOR DEN RETTE BH:
# Du kan lige få to fingre ind mellem huden og omkredsbåndet på bh’en.
# Hvis du holder en flad hånd ind mod bøjlen i bh’en, hviler brystet kun lige på din hånd.# Når du lader stropperne falde let ned på overarmene, flytter barmen sig næsten ikke.
# Bøjlerne sidder ind mod huden hele vejen rundt, og du har ikke noget ‘blæver’ i armhulerne.

RIGBY & PELLER – DRONNING ELIZABETHS BH-MÆRKE
Momme og jeg besøgte som sagt Rigby & Peller på Frederiksberg i København. Indtil videre har de to butikker i Danmark; den anden ligger i Hellerup. Men forhåbentlig kommer der mange flere, for dette er cremen af cremen af lingerieksperter. De har ingen berøringsangst, og det får dig til at føle dig tryg, så I kan få en god snak om dine lingeriudfordringer. Du kan læse mere om Rigby & Peller (der i øvrigt laver bh’er til den engelske dronning!) på deres website, hvor du også kan booke tid en personlig konsultation. Hvorfor ikke give dine bryster den samme opmærksomhed, som dit hår får? Tjek Rigby & Peller

3 NYE FAVORITBH’ER
Ikke to kvinder er ens, og det er vores bryster og bh-behov heller ikke, men måske kan du blive inspireret af disse tre bh’er, som jeg ville elske at købe lige nu. Og smut så ind og bliv målt, så du ikke kaster penge efter en bh, der ikke er perfekt til dig.

bh

Balconette-bh ‘Diamond’, op til 85H, ca. 800 kr., PrimaDonna
Balconette-bh ‘A la folie’, op til 85G, ca. 660 kr., PrimaDonna Twist
Balconette-bh ‘Jewel’, op til 85G, ca. 860 kr., PrimaDonna

 

Dette indlæg er sponsoreret af Rigby & Peller.

The following two tabs change content below.

Kristine Høeg

Ordnørd. Potter & pander. Jeg elsker magasiner, brisler og lange kys. Jeg græder, når jeg er i operaen, og griner, når jeg ser Danish Dynamite på Zulu. Indehaver af et stort hjerte, min egen virksomhed og masser af ideer - og så synes jeg, at livet går alt for stærkt!

Hvad synes du?

Comments are closed.