Farvel til min tykke-uniform

I løbet af efteråret 2015 begyndte jeg at sukke dybt, når jeg så mig selv i spejlet iført skinny jeans som en del af dagens outfit.

Skinny har været pasformen på mine jeans i så mange år, at jeg ikke kan huske, hvornår jeg købte det første par. Men jeg kan huske, at jeg startede med at købe skinny jeans, fordi de gav mig følelsen af at have længere ben, og fordi de tætsiddende bukser dengang gav en kontrast til de løse overdele i a-facon, der skjulte min tykke krop og min mås.

Jeg kastede altså ikke min kærlighed på skinny jeans, fordi jeg syntes, det var den smarteste pasform. Jeg valgte dem med afsæt i, at jeg var tyk og gerne ville skjule min krop i det, som jeg i dag kalder for min tykke-uniform: skinny jeans tilsat løs overdel.

tykkeuniform

Fra en gang i starten af 1990’erne

Gennem årene er mine overdele blevet både mere kropsnære og kortere, så jeg fremhæver mine former i stedet for at skjule min krop. Men jeansne har hele vejen i gennem været skinny.

Jeg har tidligere skrevet følgende om min kærlighed til skinny jeans:

”Skinny jeans er min guilty pleasure nummer et, når det kommer til tøj. For hvis jeg ser helt objektivt på min krop, er det ikke den slags bukser, der skaber balance mellem min over- og underkrop. Så skal jeg have fat i jeans med bootcut”.

I takt med at jeg sukkede dybt, når jeg så mig selv i skinny jeans, begyndte de sidste to sætninger at fylde mere og mere i min bevidsthed. Fra bagerste hylde i skabet fremdrog jeg et par jeans med bootcut, som jeg aldrig havde haft på. Jeg tog dem på og kiggede mig i spejlet og fik en lille snert af opstemthed men alligevel ikke nok til at tage bukserne i brug. Paradoksalt nok fordi, jeg faktisk syntes, jeg så bedre ud i bootcut, hvilket gav mig følelsen af, at jeg var i færd med at slå op med en livsledsager, og det kunne jeg slet ikke håndtere.

Det store gennembrud på jeansfronten kom, da jeg i december sidste år gik ind i Evans’ forretning på Oxford Street i London. Jeg kom for at købe et par nye skinny jeans men forlod butikken med et par jeans med brede ben. Det er endt med at bliver sådan en succes, at jeg i sidste uge modtog med posten et par jeans med bootcut, som jeg også har købt hos Evans.

Du kan se indkøbene her: (Billeder fra Instagram hvor du kan følge mig på @curvesaheaddk)

Nu sukker jeg ikke længere, når jeg kigger mig i spejlet iført jeans. Jeg smiler til mit spejlbillede og klapper mig selv mentalt på skulderen, fordi jeg fik samlet mod til at vælge jeans med afsæt i at være menneske i stedet for at være tyk. Jeg kigger på mit spejlbillede med kærlighed i blikket, fordi jeg er vild med at kigge på mig selv iført jeans, der skaber harmoni i min samlede fremtoning.

Det er aldrig et spørgsmål om rigtigt eller forkert, hverken når det handler om jeans eller anden påklædning. I sidste ende er det rigtige tøj til dig det tøj, der får dig til at føle dig godt tilpas.

Men dette er beretningen om, at det for mig gjorde en positiv forskel at turde prøve noget nyt, bliver positivt overrasket og efterfølgende smide den uniform, jeg tog på, fordi jeg troede, at det var sådan, jeg skulle gå klædt, fordi jeg er tyk.

ER DU I TVIVL OM DE UDENLANDSKE STØRRELSER?
Så tjek guiden til ”oversættelse” af engelske og amerikanske størrelser

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.