Bh-guide: Sådan fungerer din bh

Eksperterne vurderer, at mellem 70 og 80 % af danske kvinder bruger en forkert bh-størrelse. Derfor guider vi dig her til at forstå, hvordan en bh fungerer – og hvorfor det er så vigtigt, at du bruger den rette størrelse. Læs videre herunder, og bliv klogere på dit vigtigste stykke tøj!

Skærmbillede 2014-03-19 kl. 17.03.47
SÅDAN STØTTER BH’EN DINE BRYSTER
Det er nærliggende at tro, at det er stropperne, der holder dine bryster – men det er faktisk båndet rundt på bh’en, der løfter og støtter barmen. Det er derfor, det er så vigtigt, at du ikke bruger en bh, der er for stor i omkreds.

Tommelfingerreglen er, at du lige skal kunne få to fingre ind mellem huden og bh’en – mens bh’en er lukket i de yderste hægter. Det virker helt sikkert meget stramt, hvis du ikke er vant til det, men med tiden bliver stoffet mindre elastisk, og så er det vigtigt, at du kan lukke bh’en i de inderste hægter – og dermed genskabe støtten.

Desuden skal bh’en sidde lige hele vejen rundt. Hvis din lukningen på bh’en sidder halvvejs oppe mod nakken, er omkredsen for stor. Når du har fundet en bh, der passer i omkreds, kan du bruge skulderstropperne til at justere den på plads, så den sidder lige. Stropperne kan også afhjælpe lidt, hvis dit ene bryst er større end det andet, men du må aldrig stramme stropperne så meget, at de gnaver ned i huden og efterlader mærker eller gør ondt.

Panelet mellem brysterne er også med til at støtte barmen – det er vigtigt, at panelet sidder fladt ind mod brystkassen. Hvis det ikke når ind til huden, er det tegn på, at du har for lille en skålstørrelse på.

Bh-guiden fortsætter med:

Sådan ser du, om bh'en passer.
Find den rette model
Hvis du aldrig er blevet ‘fittet’ af en professionel lingeriekspert, skulle du tage at unde dig selv den oplevelse. Du vil genopdage din figur, for en barm, der ikke får den rette støtte, skjuler som regel din talje. Desuden er det ikke godt for barm, skuldre og nakke, at barmen ikke bliver støttet korrekt. Hvis du ikke har lyst til at lade en fremmed hjælpe dig med at finde din bh-størrelse, kan du forsøge dig frem. Som udgangspunkt kan du prøve at gå to skålstørrelser op og 10 centimeter ned i omkreds. Så meget forkert skyder de fleste kvinder faktisk.

3 bh-tjek, du altid skal huske

1. Tjek, at bh'en sidder lige hele vejen rundt.

2. Sørg for, at stropperne ikke sidder så stramt, at de borer sig ned i skuldrene.

3. Tjek, at panelet mellem brysterne sidder fladt ind mod brystkassen.

Læs også: Sådan ser du om bh’en passer

 

The following two tabs change content below.

Kristine Høeg

Ordnørd. Potter & pander. Jeg elsker magasiner, brisler og lange kys. Jeg græder, når jeg er i operaen, og griner, når jeg ser Danish Dynamite på Zulu. Indehaver af et stort hjerte, min egen virksomhed og masser af ideer - og så synes jeg, at livet går alt for stærkt!

Hvad synes du?

Comments are closed.