Høegs favoritter: Velour

Velour! Momme kunne næsten ikke lade være med at rulle med øjnene, da jeg sagde, at jeg gerne ville lave en ‘favoritsag’ med velourting. Men jeg elsker velour. Fra jeg var helt lille, og jeg fik det fineste julesæt i vinrød (nervøs) velour med hvide blondekanter, har jeg været vild med det bløde materiale. Den nervøse velour må Jysk gerne beholde til deres nytårsduge, men den fede, blanke velour – den vil altid få mit hjerte til at banke. Jeg har eksempelvis de fineste midnatsblå Miu Miu-ballerinaer med ‘diamanter’ på – købt på udsalg på Net-a-porter.com for mange år siden, men jeg bruger dem stadig. Og lige præcis i år har jeg besluttet, at jeg skal have dem på juleaften – til et par ankelbukser i sort uld og med en blondetop.

Men hvad er det så, velour kan? For mig er det den elegante kusine til pailletter – det materiale, der nok er mere velegnet til eksempelvis en julefrokost, der starter kl. 14. Og, som nævnt ovenfor, på et par sko til en nedtonet fejring eller bare som en fin detalje, når du skal i teateret eller til koncert.

Velour duer dog også til hverdag – eksempelvis på et par bukser, med en vamset striktrøje til eller som en blød overflade på et par funky støvler (som dog nok ikke vil være så glad for saltede, danske vinterveje). I det hele taget kan jeg godt lide tanken om at flette lidt luksusmateriale ind i hverdagen – det gør det da lidt sjovere at skulle ud i vinterkulden, ikke?

Og hermed får du så mine 9 velourfavoritter lige nu:

PicMonkey Collage1

GOD TIL DE FLESTE
Velourblazer, op til størrelse 56, fås i 6 farver, ca. 890 kr. + fragt, Talbots

FOKUS PÅ UNDERKROPPEN
Velourbukser med lige ben, op til størrelse 50, fås i 5 farver, ca. 645 kr. + fragt, Boden

FOKUS PÅ OVERKROPPEN
Velourtop med chiffonryg, op til størrelse 54, 699 kr. + fragt, Carmakoma

 

PicMonkey Collage2

SKAB EN TALJE
Maxikjole i velour med taljerynker, op til størrelse 50, ca. 1.150 kr. + fragt, Monsoon – søg på ‘paloma’

FOKUS PÅ BAGDELEN
Pencilskirt i velour med slids, op til størrelse 56, 240 kr., Asos

SKAB EN TALJE
Jerseykjole med taljeformende velourpaneler, op til størrelse 54, 359,95 kr., Junarose

 

PicMonkey Collage3

MED EKSTRA VIDDE I FØDDER OG SKAFT
Tekstilstøvler med velouroverflade, størrelse 37-43, ca. 560 kr. + fragt, Evans

FOKUS PÅ FØDDERNE
Velourballerinaer med glassten, størrelse 36-41, ca. 665 kr., KG Kurt Geiger hos Asos

PERFEKT FESTTASKE
Box-clutch i velour med glassten og kæde, ca. 275 kr. + fragt, Marks & Spencer

 

HUSK – DU KAN ALTID FINDE DIN STØRRELSE HER: Størrelsesguide

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk

The following two tabs change content below.

Kristine Høeg

Ordnørd. Potter & pander. Jeg elsker magasiner, brisler og lange kys. Jeg græder, når jeg er i operaen, og griner, når jeg ser Danish Dynamite på Zulu. Indehaver af et stort hjerte, min egen virksomhed og masser af ideer - og så synes jeg, at livet går alt for stærkt!

Hvad synes du?

Comments are closed.