Hvad kan vi forlange, hvis vi ikke kan stå ved os selv?

Jeg får ind imellem mails og kommentarer fra læsere, der spørger, om jeg her på Curves Ahead ikke nok vil holde op med at bruge ordet tyk/tykke.

Svaret er hver gang kort og kontant: Nej! Med den tilføjelse, at lige præcis ordvalget omkring vores størrelse var noget, som Kristine og jeg overvejede nøje i vores indledende arbejde med at sætte rammerne for Curves Ahead:

”Det kan godt være, du ikke bryder dig om ordet tyk. Så beklager jeg meget og håber, at du så bedre kan forholde dig til den alternative formulering “plus”, som du tit støder på her på siderne. (…) Men det er min bedste overbevisning, at hvis vi også i det talte sprog kan stå ved os selv, så begynder det at rykke både i forhold til os selv og ikke mindst til omgivelserne.”
(Fra Min mening: Hej, jeg hedder Camilla. Jeg er tyk (åbner i nyt vindue))

Den sidste sætning i ovenstående citat har rumsteret i mit hoved i den seneste tid, hvor flere læsere i forbindelse med min fortsatte kampagne #befrioverarmene og sæsonens visning af aktuelt badetøj har skrevet forskellige variationer over temaet: Jeg kan godt gå med bare arme derhjemme, men kunne ikke drømme om at vise mine arme i fuld offentlighed/jeg bruger badetøj i udlandet, men aldrig i Danmark.

Så tror da pokker, at det her til lands stadig er et særsyn for nogen, når de ser en tyk dame i badetøj på et offentligt sted og højlydt giver til kende, at det er både forkert og grimt. Nej, jeg synes bestemt ikke, det på nogen måde kan accepteres, at kvinder bliver gjort til skamme på grund af størrelsen på deres krop. Men så længe det er et særsyn at se letpåklædte tykke kvinder i det danske sommerlandskab, bliver tykke mennesker ved med at være en minoritet, som det er alt for nemt at pege fingre af.

staa ved dig selv

Ja, jeg mener, at vi som tykke selv kan være med til at skubbe i den rigtige retning. Det behøver ikke være ved at skrive debatindlæg eller have en kendt stemme i den offentlige debat. Det starter kort og godt med, at vi tager ansvar for eget liv. At vi tør stå ved os selv på trods af at vores kroppe ligger langt fra det anerkendte kropsideal i vores kultur. At vi med største selvfølgelighed går ud i verden med rank ryg, fordi vi som individer naturligvis har lige så meget ret til at være til stede i det offentlige rum iført bikini som alle andre.

Der kan være lang vej igen, hvis du hele dit liv har gemt sin krop væk, fordi du på et tidspunkt begyndte at tro på, at den var forkert. Men i bund og grund findes der ingen rigtige og forkerte kroppe. Der findes de kroppe, vi nu engang er udstyret med. Hvis vi som tykke accepterer, at vores kroppe er forkerte, er vi selv med til at opretholde dette forskruede verdensbillede. For hvis vi ikke kan stå ved os selv som mennesker, hvordan kan vi så forlange, at andre skal gøre det?

Derfor bliver jeg så glad, hver gang jeg får mail fra en læser eller læser i en kommentar, at endnu et sæt arme er blevet befriet, og endnu en badedragt i størrelse plus er landet hos en læser, der ikke har gået i badetøj, fordi hun er tyk.

Det kan godt være, det ikke larmer meget i den offentlige debat, men for hver en tyk kvinde, der siger fuck fordommene og de snærende bånd fra et ensporet kropsideal, er vi på vej til at blive mennesker i stedet for en størrelse.

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.