Hvid sommer

Hvidt sommertøj i plus size

Min tunika er i 100 % hør og vintage Kappahl, købt på en tur til Malmø. Jeg elsker den – både til shorts og over badedragten på stranden. På nærbilledet kan du virkelig se den krøllede effekt, som jeg er ret begejstret for. Silkeskjorten er vintage Cos (hvor du sagtens kan købe toppe, fordi mange af dem er store i størrelserne) – den er meget firkantet, men de fine læg bagpå gør den mere feminin. Og så er der perlerne – de får nok sit helt eget indlæg inden længe. Jeg har ledt og ledt og ledt efter en kæde med forskellige længder. I sidste uge fandt jeg den – i vintagehimlen Carmen, der ligger i Larsbjørnsstræde i København.

Jeg ved ikke med jer, men jeg lever i hvidt tøj i disse dage. Det er, som om det er den eneste farve, jeg rigtig kan holde ud at have på. Helst i lette materialer som hør, silke og bomuldspoplin, der lader de få vindpust køle min krop lidt af, mens jeg knokler løs med mit arbejde.

Engang var jeg hende, der ikke kunne gå i hvidt. Hvis jeg havde en hvid top på, var der med garanti tomatsovs i kantinen, og hvis jeg havde hvid underdel på, så var det min cykelsadel, der smittede af – eller også fik jeg menstruation. Men jeg er blevet bedre til det med årene – måske kan jeg bedre styre min krop nu? Eller også er det min elskede Vanish derhjemme, der redder mig. Gang på gang. Så hvis du vil kaste dig ud i sommerhvidt, så kast lige en pletfjernerdims i kurven også.

Der er masser af hvide sommerkøb lige nu – her er mine 9 favoritter på de virtuelle butikshylder:

TOPPE

toppe

Bomuldsskjorte med trekvartærmer, op til størrelse 56, ca. 220 kr. + fragt (med sommerrabat lige nu), Talbots
Tynd bluse med sideslidser, op til størrelse 54, 199 kr., H&M
Bomuldsbluse med bred udskæring, op til størrelse 56, 120 kr., Asos

KJOLER OG NEDERDEL

kjoler

Bomuldskjole med blondedetaljer, op til størrelse 56, ca. 450 kr., Asos
Bomuldsnederdel med hulmønster, op til størrelse 50, ca. 370 kr. + fragt, Marks & Spencer
Bomuldskjole med plissédetalje og bindebånd, op til størrelse XXL, ca. 245 kr. + fragt, Gap

DETALJERNE

other

Hørjakke i kimonosnit, op til størrelse L, 699 kr., Violeta by Mango
Sneakers ‘Air Force Low’, størrelse 35,5-40, 650 kr., Nike hos Nakedcph.dk
Statementhalskæde med glasperler, 506 kr. + fragt, J. Crew

 

HUSK – DU KAN ALTID FINDE DIN STØRRELSE HER: Størrelsesguide

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk.

The following two tabs change content below.

Kristine Høeg

Ordnørd. Potter & pander. Jeg elsker magasiner, brisler og lange kys. Jeg græder, når jeg er i operaen, og griner, når jeg ser Danish Dynamite på Zulu. Indehaver af et stort hjerte, min egen virksomhed og masser af ideer - og så synes jeg, at livet går alt for stærkt!

Hvad synes du?

Comments are closed.