Kend din strømpebuks
og vælg med omtanke

Som du nok allerede er bekendt med, er et par strømpebukser ikke bare et par strømpebukser. Der er et hav af ting at tage højde for, når du går på jagt efter et strømpebukser, der skal opfylde et bestemt behov, hvad enten det er til hverdag eller fest.

Her bliver du klogere, så du kan tage et bevidst valg, næste gang du køber strømper.

Denier
Denier, også forkortet den, er et udtryk for, hvor meget trådene, som strømperne er lavet af, vejer.
1 denier betyder, at ni kilometer af trådene vejer et gram. 2 denier betyder, at ni kilometer af trådene vejer to gram og så fremdeles.
Derfor siger denier meget om, hvor tæt strømpen er. Jo lavere denier, jo mere gennemsigtig er strømperne.

Opaque – gennemsigtighed
Med hensyn til gennemsigtighed skal du også kende ordet opaque.
Opaque betyder, at man ikke kan se igennem. Oversat til strømpesprog betyder det, at man ikke kan se din hud gennem et par opaque-strømper. Bliver strømper der imod omtalt som semi-opaque vil din hud skinne lidt igennem.

Denier og gennemsigtighed

pix denier

Strømper med henholdvis 10 og 80 denier
Op til 15 denier – meget gennemsigtig
Det skal du gå efter, hvis du vil have ”usynlige” strømpebukser på. Her skal du være opmærksom på, at strømperne er meget skrøbelige og nemt går i stykker. Du skal derfor være meget forsigtig, når du tager dem på, da lange negle nemt river hul i strømperne. Der kommer også meget nemt udtræk i strømperne, hvis de kommer i kontakt med for eksempel et ru stoleben.
Til når du egentligt ikke behøver strømper men gerne vil ”skjule” dine ben for eksempel med henblik på at få en jævn hudtone.

15 til 30 denier – gennemsigtig
Dette antal denier er hvad der bliver betegnet som det klassiske antal. Med dette antal denier, kan man se, at du har strømpebukser på, da din hud skinner igennem. Selvom disse strømper er tynde, er de væsentligt mere holdbare end strømperne beskrevet oven for. Men du skal stadig være forsigtig, når du tager dem på.
Dette er den perfekte feststrømpe. Den sorte strømpe er det klassiske valg, men det er også her du kan lege med forskelige mønstre og farver som en del af tilbehøret til dit festoutfit.

30 til 40 denier – tætte
Denne type strømper bliver ofte betegnet som semi-opaque. De er meget tættere, men din hud vil stadig være en anelse synlig gennem strømperne. Disse strømper er væsentligt mere holdbare end strømper under 30 denier
Den perfekte strømpe til årgangen mellem sommer og efteråer og omvendt.

40 denier eller mere – meget tætte
Disse strømper går også under betegnelse opaque, fordi man ikke kan se huden gennem strømperne. Ved 40 denier begynder strømperne at blive tættere og mere varme. Derfor skal du til vinterbrug gå efter strømper med minimum 40 denier. Jo højere denier jo tættere og mere varme.
Den perfekte strømpe til vinterbrug, når dine strømpebukser også for alvor skal holde kulden fra kroppen.

Elastan
Dette er en syntetisk fiber, der er meget elastisk. Elastan er med andre ord det materiale, der får dine strømpebukser til at give sig, når du tager dem på og der efter får dem til at trække sig sammen, så de sidder tæt til dit ben. Indholdet af elastan varierer fra strømpe til strømpe. Jo mere elastan, jo mere elastiske er dine strømper. Mine strømpebukser indeholder typisk mellem 7 og 15 procent elastan. Det er vigtigt, at dine strømper giver sig. Ellers får du det, som jeg kalder ballonstrømper. Det er strømpebukser, der ikke trækker sig sammen, når du tager dem af og derfor sidder og slasker om benene, næste gang du tager dem på, som en ballon, der blevet slatten, efter den har været pustet op.
Elastan kan også blive benævnt under varemærkenavne som Lycra, Spandex og Dorlastan.

Kiler
Skridtkile: En skridtkile giver bedre komfort, når du har strømperne på, fordi den giver ekstra plads mellem benene. Kridtkilen er som regel lavet i samme materiale som strømperne. Men den kan også være i bomuld, hvilket gør strømper ekstra lækre at have på, da dine nedre dele bedre kan ånde gennem bomuld.
Panelkile: En panelkile er et stykke ekstra strømpe, der er bliver syet ind i strømpens øverste del. Den giver kort og godt mere plads til din mave og sikrer en bedre pasform. Panelkilen bliver typisk sat ind i større størrelser strømpebukser, så der er plads til både mave og mås, uden de bliver klemt på en ubehagelig måde.


Du skal primært være opmærksom på tåen i strømpen, hvis du skal have sko med åben tå på. Der findes simpelthen strømpebukser uden tå, så du kan vise tæer. Du kan også gå efter strømper med usynlig tå, så strømperne er lidt mere diskret i skoåbningen. Usynlig tå betyder, at tåen i strømpen har samme tykkelse som resten af strømpen. Dermed er den også mere skrøbelig. Du kan også kigge efter strømper uden syning i tåen. De bliver nogle gange kaldt sandaltå. Kan du ikke finde strømper uden syning, kan du forsigtigt trække syningen ned under foden, så den ikke ses i skoene.
Strømper med tåforstærkning er selv sagt mere holdbare end strømper uden. De er gode om vinteren, når du går med støvler. Den forstærkede tå gør, at en maske, der løber på tåen, ikke spreder sig til resten af strømpen.

pix til FB

Camillas strømper

LÆS OGSÅ
Tykke strømper giver dig tynde ben

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.