Knude og rynker:
derfor virker kjolen alligevel!

Det var interesse ved første blik, da jeg så denne kjole.

Men som udgangspunkt var jeg tilbageholdende med kærligheden. Knude og rynker er detaljer, der tiltrækker opmærksomhed, og unødig opmærksomhed til min mave er ikke noget jeg samler på.

Men den grå farve hører til blandt mine favoritter, og jeg elsker kjoler i blandingsmaterialet bomuld og viskose her tilsat lidt stræk, så stoffet giver sig, og derfor er ekstra behageligt at have på … se det var hele tre gode ting, der medvirkede til, at jeg besluttede mig for at give kjolen en chance.

Hurra for det! For det var først, da jeg prøvede kjolen på, at jeg blev opmærksom på, at knude og rynker ikke sidder midt på min mave men er placeret i siden. Således er effekterne placeret, at de rent faktisk fjerner fokus fra maven.

graa-kjole

Kjole, op til størrelse XXL, 449 kr., Violeta by Mango
Jeg er størrelse 48/50 og har købt kjolen i størrelse XXL.

Der er dog en ulempe ved den skønne kjole. Det er de korte ærmer. Jeg synes nemlig, det er synd, når knude/rynke-detaljen bliver skjult af en jakke eller cardigan.

Derfor får du også dette alternativ med lange ærmer. Jeg valgte ikke at købe denne model pga. farven (beige er for mig en kedelig) og materialet. Jeg synes, at strikkjoler har det med at miste faconen, når de bliver vasket.

strikkjole

Kjole, op til størrelse XXL, 499 kr., Violeta by Mango

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.