Kropstyper: Guide til isvaflen

Kropstype isvaflen

Når du kender din kropstype, kan du gennem din påklædning arbejde målrettet med at skabe balance mellem kroppens proportioner. Her får du guiden til, hvordan du med en isvaffelformet krop kan udligne forskellen mellem isvaflens brede skuldre og isvaflens smalle hofter.

Kropstype isvaflen

Isvaflens kendetegn

Hofter er smallere end skuldrene
Der er ikke den store forskel på talje og hofter
Middelstor barm

Isvaflens udfordringer
Dine udfordringer er at udligne forskellen mellem de brede skuldre og de smallere hofter. Du skal også arbejde med at markere din talje og undgå, at dine skuldre løber med al opmærksomheden.

Det skal isvaflen arbejde med
Du skal skabe volumen omkring dine hofter med underdele, der får dine hofter til at se bredere ud. Samtidig skal du bruge overdele, der får dine skuldre til at syne mindre.

Overdele – gå efter:
Du skal gå efter overdele, der får dine skuldre til at se mere smalle ud. Derfor skal du gå efter overdele med albueærmer, der slutter, hvor dine arme er smallest. Du skal gå efter overdele med v-hals, der bryder linjen mellem dine brede skuldre, og dermed får dig til at se smallere ud over skuldrene. Gå efter overdele med empiresnit, der flyder ud over dine hofter og dermed får dem til at syne bredere.

Overdele undgå:
Folks blikket bliver tiltrukket af det sted, hvor ærmerne slutter. Derfor skal du undgå overdele uden ærmer, da det tiltrækker opmærksomhed til dine overarme og skuldre. Du skal også undgå overdele med pufærmer og skuldrepudder, da de får dine skuldre til at syne større. Overdele med bådudskæring får også dine skuldre til at se mere brede ud.

Overdele generelt
Vælg overdele uden for meget pynt, som tiltrækker opmærksomhed til den del af din krop, der skal udlignes med resten. Undgå for mange detaljer ved skuldrene, der tiltrækker opmærksomheden til der, hvor du er bredest.

Kropstype isvaflen

Bukser – gå efter:
Gå efter bukser med bootcut, da det vil få den nederste del at din krop til at syne bredere. Bukser med lommer på siderne, som for eksempel cargo-bukser, er rigtig gode, da de giver volumen omkring dine smalle hofter.

Bukser – undgå:
Skinny jeans, da de får dine ben til at se endnu smallere ud og dermed dine skuldre endnu bredere.

Nederdele – gå efter:
Gå efter nederdele der giver volumen omkring dine hofter. Det er nederdele i a-facon og nederdele med læg.

Nederdele – undgå:
Pencilskirts. De vil blot understrege dine smalle hofter og få dine skuldre til at mere brede ud.

Nederdele  generelt
Vær meget opmærksom på længden. Du får opmærksomhed, der hvor nederdelen slutter på dit ben. Derfor skal du være opmærksom på, at de ikke slutter på det sted, hvor dine lår er bredest.

Kjoler
Her skal du kombinere det bedste fra overdelen med det bedste fra nederdelen. Du skal gå efter en kjole, der får dine skuldre til at se mindre ud, samtidig med at det nederste af din kjole skal skabe volumen omkring dine hofter.

Fordele for isvaflen

Du skal ikke bekymre dig om dine hofter ser brede ud. Det betyder, at du kan gå i bukser med lommer på siden og nederdele med læg. På grund af dine brede skuldre, kan du gå med store smykker, som vil få de fleste til at forsvinde.

Læs også:
Guide: Find din kropstype
Kropstyper: Guide til pæren
Kropstyper: Guide til timeglasset
Kropstyper: Guide til stolpen
Kropstyper: Guide til æblet

Illustrationer: Bettina Momme Lohman

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.