Kropstyper: Guide til stolpen

Kropstype stolpe

Når du kender din kropstype, kan du gennem din påklædning arbejde målrettet med at skabe balance mellem kroppens proportioner. Her får du guiden til, hvordan du med en stolpeformet krop kan arbejde med at skabe illusionen af hofter og talje.

Kropstype stolpe

Stolpens kendetegn
Hofter og skuldre har samme brede
Ingen defineret talje – den har samme brede som hofterne
Normal til lille barm

Stolpens udfordringer
Dine udfordringer er at give din krop definerede former.

Det skal stolpen arbejde med
Du skal arbejde med at give volumen til hofter og barm samt skabe illusionen af en talje.

Overdele – gå efter
Figursyede overdele gerne med skulderpudder hjælper dig med at skabe illusionen om en talje.

Slå-om overdele bryder din krops lige linjer ved at skabe linjer, der går diagonalt på kroppen. Det hjælper også med at skabe illusionen om en talje.

En asymmetrisk halsudskæring bryder din figurs lige linjer, lige som en bådudskæring giver former til din overkrop.

Du kan give volumen til din overkrop ved at gå efter en overdel med mange detaljer som for eksempel flæser.

Overdele  undgå
Du skal undgå alt, der får din overkrop til at se firkantet ud. Det er for eksempel overdele, der går lige op og ned og jakker uden indsnit i siderne.

Overdele  generelt
Dine overdele skal give illusionen af, at din overkrop har former. Derfor skal der være facon i dine overdele, så det skaber illusionen om en talje. Samtidig må dine overdele også gerne have mange detaljer omkring barmen, så denne kommer til at virke større og dermed giver former.

Kropstype stolpe

Bukser – gå efter
Du skal gå efter at give volumen til dine hofter. Derfor er bukser med bredde ben perfekte til dig. Bukser med lommer på siden, er også rigtigt gode, da lommerne vil få dine hofter til at se mere brede ud.
På grund af dine smalle hofter og lille mås kan du sagtens bruge bukser med lav talje.

Bukser – undgå
På grund af dine smalle hofter kan du bruge alle slags bukser, der giver volumen omkring dine hofter.

Nederdele – gå efter
Nederdele i a-facon og nederdele med læg er perfekte til dig, da de giver volumen til dine hofter.

Nederdele – undgå
Du skal undgå nederdele, der bare går lige op og ned. De gør ikke andet end at understrege din krops lige linjer.

Nederdele  generelt
Vær meget opmærksom på længden. Du får opmærksomhed, der hvor nederdelen slutter på dit ben. Derfor skal du være opmærksom på, at du ikke slutter på det sted, hvor dine lår er bredest.

Kjoler
En slå-om kjole er din allerbedste ven, da den gør godt for din kropsform på mange måder. Bindebåndet giver illusionen af en talje og samtidig bryder den din krops lige linjer ved at skabe linjer der går diagonalt på kroppen.

Fordele for stolpen

Fordi du skal skabe former til din krop, kan du bruge overdele med mange flere detaljer end andre kropstyper. Du har den fordel, at du skal arbejde mere med at skabe illusioner end med at kamuflere.

Læs også:
Guide: Find din kropstype
Kropstyper: Guide til pæren
Kropstyper: Guide til isvaflen
Kropstyper: Guide til timeglasset
Kropstyper: Guide til æblet

Illustrationer: Bettina Momme Lohman

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.