Maxikjolen: Mit sommerhit

firkant forside

Det er mig en gåde, at maxikjolen først er blevet en del af min garderobe de seneste par sæsoner. For nu hvor den er flyttet ind, er det gået op for mig, at det er et af de mest anvendelige stykker tøj, jeg har i mit skab.

Derfor er maxikjolen min favorit


Den er nem at style til både hverdag og fest

Den er det perfekte stykke tøj til begivenheder, der starter på en varm eftermiddag og først slutter, når solen er gået ned

Den er særdeles behagelig at have på og er samtidig praktisk, da jeg ikke skal bekymre mig om jeg viser trusser, når jeg sidder på et tæppe i parken

Når jeg nu sidder og tænker mig rigtigt godt om, kan jeg godt huske, hvorfor maxikjolen længe var noget jeg gik uden om. Og husk nu – at bare fordi jeg er blevet omvendt, behøver du på ingen måde at tage maxikjolen til dig, og du er mere end velkommen til at være enig i følge udsagn.

Minusser ved maxikjolen – og hvorfor de ikke er en undskyldning


Den er ikke særlig praktisk at cykle i – jeg har nu lært at være opmærksom på at hive kjolen godt op, inden jeg sætter mig på min cykel

Jeg mente, at lange kjoler kun var til festligt brug – nej, det kommer fuldstændig an på materialet, og hvilket mønster kjolen har

Maxikjoler findes kun med tynde stropper – det passer ikke, og nu hvor jeg har befriet mine overarme er det helle ikke længere noget, der stopper mig

(Nederst i artiklen er der shoppelink til maxikjoler med ærmer)

plus size maxikjole

Dette er den første maxikjole jeg købte. Den hang i mange år i skabet, fordi jeg ikke turde vise mig med bare arme. Den har fået det store comeback i denne sæson, fordi den er så perfekt til de anledninger, hvor jeg mødes med gode venner i byen sidst på dagen til en øl eller sjus, der bliver til flere øl eller sjusser. Den fungerer nemlig også perfekt med en cardigan over, når det er blevet køligt.

 

plus size maxikjole

Denne her fine sag fra Monsoon har jeg arvet fra Kristine. Jeg glæder mig så meget til at tage den med på ferie til Italien, hvor den er perfekt casual i løbet af dagen og nemt kan styles til en middag i byen om aftenen.

ER DU BLEVET FRISTET TIL AT KØBE EN MAXIKJOLE: Så se og shop sæsonens bedste maxikjoler her

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.