Mine komfortable sommersko er også smarte

For mig er en varm sommerdag lig med fødder, der bliver varme og vokser i størrelse, så det sidst på dagen kan være næsten ulideligt at have sko på.

I en lang årrække lod jeg min forfængelighed råde og trippede sidst på dagen rundt i høje hæle med sammenbidte tænder, fordi jeg insisterede på se smart ud i sko, der for mig bare ikke var de mest komfortable på en varm sommerdag.

Måske er det fordi, jeg er blevet ældre, at komfort er begyndt at betyde mere og mere for mig. Derfor har jeg i de senere år shoppet sko med afsæt i, at de skal være behagelige at have på ikke mindst på en varm sommerdag.

Både behageligt og smart
Det har for mig åbenbaret en helt ny verden af skomærker, der tidligere var helt utænkelige, at jeg skulle gå i. I dag kigger jeg ofte i retning af Geox, Camper og Lloyds. Nej, det er ikke smarte stilletter, men de har stadig et design, der giver mig følelsen at væres smart samtidig med, at mine fødder har det behageligt.

Jeg fik den helt store optur, da jeg sidste år købte mit første par Fitflops. Jeg havde stort set ikke andre sko på hele sommeren. De er så behagelige, at jeg kan have den på en hel dag uden at mærke mine fødder. Det gælder også under sydens sol med varmegrader på den anden side af 30. Normalt plejer jeg at finde lettelse i at skifte sko i løbet af dagen.

Fælles for mine nye favoritmærker er, at de støtter mine fødder og er bløde og behagelige at gå i. Også når mine fødder på en varm sommerdag er vokset til en størrelse større.

Kvalitet er alle pengene værd
Ja, det er ikke de billigste mærker. Men som med så meget andet hænger pris og kvalitet sammen. Mine sorte sandaler for Geox kører i år på tredje sæson, og man kan ikke se, at de har været brugt. Derfor bruger jeg gerne flere penge på et par kvalitetssko, da de på den måde er en form for investering.

Mine fødder bliver selvfølgelig stadig varme på en solskinsdag. Her er min bedste ven kølende fodspray fra Body Shop. Et par sprøjt på de varme fødder er som at blive født på ny, hvilket især er rart, når jeg er på ferie og går mere end på en normal dag.

Mine favoritter til den nye sæson

komfortable sommersko

Turkis wedges, størrelse 35 til 41, ca. 1008 kr. + evt. fragt, Geox
Beige sandal, størrelse 35 til 41, 1199 kr. + evt. fragt, Camper
Pink og orange klipklap, størrelse 36 til 43, ca. 784 kr., Fitflop

komfortable sommersko

Kølende fodspray 100 ml, 80 kr. + evt. fragt, Body Shop

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk.

Læs også:
Få smukke fødder i sommervarmen

 

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.