Miniferie i blødt tøj

loungewear

Som I måske har læst, så er jeg på miniferie hos mine forældre. Den står på kiggeture i min mors have og nye drivhus (16 forskellige tomatplanter, Stine! Og en vandmelon!), masser af boglæsning og ture ud i det blå. Det er rent balsam for sjælen. Afslappede dage indbyder til blødt tøj. Indrømmet, det er ikke alt mit loungewear, der egner sig til offentliggørelse. Jeg har blandt andet et par grå bomuldsbukser fra Gap, som er så hullede, at det er flovt. Men de er så bløde…

Mit favoritsæt til dasedagene er det, du ser her. Et par hvide hørbukser med supersoft bomuldbluse og mine nye Birkenstock-sk0 – sæsonens hotteste sandaler, og tilmed i min elskede navy. Så bliver det ikke bedre. Og som I forhåbentlig er enige i, er jeg stadig pæn nok til, at der dukker uventede gæster op – eller til et smut i brugsen efter mere mælk til jordbærrene.

Grunden til at jeg ikke ville gå på eksempelvis arbejde i dette outfit er, at det ikke er struktureret. Det, der gør tøjet til det perfekte hjemmetøj, er også det, der gør, at jeg ikke tager mig professionel ud i det. Tøj med struktur og form skaber en figur, og det får mig til at ranke ryggen lige lidt mere – noget som er uendelig effektivt i en arbejdssituation. Noget, der er helt ligegyldigt, når min mor og jeg plukker agurker og laver grydestegt kylling. Når der er forskel på hjemmetøj og udetøj, så mærker du også selv effekten af både det bløde og det strukturerede tøj mere.

SHOP MIT OUTFIT:
Bomuldsbluse med bådudskæring, op til størrelse XXL, ca. 130 kr. + fragt, Gap (fås i flere farver og i tall og petite)

Hørbukser, op til størrelse 56, ca. 440 kr. + fragt, Talbots (fås i flere farver)

Sandaler i tekstil, størrelse 35-48, 298 kr., Birkenstock hos Baumhouse.com (fås i to bredder, jeg bruger bred)

 

HUSK: Du kan altid finde din størrelse i vores størrelsesguide

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk

The following two tabs change content below.

Kristine Høeg

Ordnørd. Potter & pander. Jeg elsker magasiner, brisler og lange kys. Jeg græder, når jeg er i operaen, og griner, når jeg ser Danish Dynamite på Zulu. Indehaver af et stort hjerte, min egen virksomhed og masser af ideer - og så synes jeg, at livet går alt for stærkt!

Hvad synes du?

Comments are closed.