Mød min nye ‘mandeven’

main

Det kan godt være, at jeg i år har kastet mig over print i en grad, der aldrig er set før. Og at jeg også har promoveret hofteholderen som det ultimative feminine i min garderobe. Men hvis der er en stil, jeg altid har elsket, så er det herrestilen. Jeg er vild med, at den kalder på det ensfarvede – i sort, mørkeblå, hvid og grå. Og så er det et look, jeg synes, fungerer rigtig godt til de dage, hvor jeg er lidt i ‘gemmehumør’ – for de dage kan jeg sagtens have, selv om jeg er Curves Ahead-dame og fan af bare overarme og bælter og pencilskirts. Hvis jeg er heldig, rammer jeg sådan en dag på en dato, hvor jeg alligevel skal arbejde hjemme, men det er jo ikke altid, jeg er så heldig.

De dage er herrelooket min redning. Og min spritnye uldfrakke (den ankom med fragt fra Gap i tirsdags) er helt perfekt til dette look. Frakken er i en superlækker uldkvalitet og har det helt rette, lidt maskuline snit; oversized, med ‘dropped shoulders’ og diskrete lommer. Det var love at first look, og da der så i søndags var 20 % rabat på Gaps EU-site (fri levering over 50 euro og nul told m.v.), slog jeg til. Lad mig lige benytte lejligheden til at skamrose DHL, der leverede pakken. Bestilte søndag, og allerede mandag aften modtog jeg en sms om, at pakken ville blive leveret næste dag. Jeg vidste, jeg ikke var hjemme, så jeg besvarede sms’en med en fuldmagt om, at de kunne lægge pakken under havebordet i forhaven. Tirsdag morgen modtog jeg endnu en sms om, at pakken var ude til levering. Da jeg kom hjem om eftermiddagen, var den leveret. To døgn. Tak.

Jeg vil først og fremmest bruge frakken til det look, du ser på på billedet her – med stumpebukser, hyttesko og en hvid skjorte, der understreger herrelooket. For ikke at blegne helt, kører jeg naturligvis rød læbestift. Men jeg kan også godt forestille mig, at frakken et lidt kostskoleinspireret look – med en knælang A-nederdel, tætte strømper, en strikcardigan og mine ridestøvler.

Uldfrakke, op til størrelse 52, ca. 930 kr., Gap.eu

ANDRE FEDE FRAKKER TIL HERRELOOKET

plus size uldfrakke

Uldfrakke, op til størrelse 52, 1.299 kr., Violeta by Mango

Frakke, op til størrelse 56, ca. 1.025 kr. + fragt (på tilbud lige nu), Talbots

Uldfrakke med kashmir, op til størrelse 56, ca. 1.130 kr. + fragt, Marks & Spencer

HUSK – DU KAN ALTID FINDE DIN STØRRELSE HER: Størrelsesguide

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk

 

The following two tabs change content below.

Kristine Høeg

Ordnørd. Potter & pander. Jeg elsker magasiner, brisler og lange kys. Jeg græder, når jeg er i operaen, og griner, når jeg ser Danish Dynamite på Zulu. Indehaver af et stort hjerte, min egen virksomhed og masser af ideer - og så synes jeg, at livet går alt for stærkt!

Hvad synes du?

Comments are closed.