Momme: Klar, parat, festival

firkant outfit

Årets Copenhell (tre dages metalfestival, der for femte gang blev afholdt på Refshaleøen i København den 11. til 13. juni) forløb på ingen måde som planlagt for mit vedkommende. Da jeg først skal på ferie til august, skulle festivalen have været en lille miniferie. Den dimension røg på grund af arbejde. Hvad der så var tilbage af festival til mig, blev saboteret af en ordentlig omgang forkølelse.

tøj til festival

Men for pokker – lidt har også ret når musikken spiller, og man er i selskab med gode mennesker. Her er det Andrea Bak og mig. Hvis du synes, Andrea virker bekendt, har du set hende her på Curves Ahead og læst hendes kloge ord om at slutte fred med sin krop i interviewet: Sådan sluttede jeg fred med min krop – åbner i nyt vindue.

Den praktiske påklædning
Forud for en festival starter jeg altid med en forestilling om, at jeg skal vimse rundt og se lækker ud på den nedtonede Kate Moss måde i feminine sommerkjoler, blonder og lidt flæser. Men belært af erfaring handler min påklædning nu til dags om at være praktisk. Derfor ender jeg altid i sort, der kan klare at sidde i græsset uden bekymringer om at få grønne pletter på tøjet. Og sort fordi en spildt øl ikke ses så tydeligt på sort som på hvidt. Selvom det skal være praktisk endte jeg igen i år kjoler. Det er praktisk på den måde, at det er nemt at tage et par strømpebukser på, når det begynder at blive køligt ud på natten.

tøj til festival

Den grønne jakke købte jeg til Copenhell sidste år. Det er blevet en festivalfavorit på grund af de mange og dybe lommer. De kan rumme alt, hvad jeg har brug for i løbet af en dag på festivallen. Så slipper jeg for at gå rundt med en taske. Og fordi lommerne er dybe skal jeg ikke bekymre mig, om mine ting falder ud. Derfor var det noget af et fejlskud, at jeg på anden dagen besluttede mig for, at jeg bare skulle have min elskede leopard cottoncoat på. Den har kun to lommer, der oven i købet er små, så jeg endte med at rende rundt med alle mine ting i et net.

Nødvendigeheder til en dag på pladsen
Jeg gør dog mit bedste for ikke at slæbe rundt på for meget. I år var det heldigvis ikke nødvendigt at have regntøj med. Men her er, hvad jeg altid har med i lommerne.

tøj til festival

Læbestift af typen, der er en kombi mellem læbestift og lipgloss, der er nem at lægge på og kan påmonteres uden at stå foran et spejl. Tyggegummi til sidst på aftenen, hvor det ville være rart at have en tandbørste. Papirlommetørklæder til snotnæsen og til på bedste mormorvis at tørre borde og bænke af med. Håndsprit, da jeg er sådan en der bliver hys, hvis jeg har nassede fingre. Trusseindlæg, der giver en ren følelse langt ud på natten. Muslibar til den lille sult. Vådservietter, som mine nedre dele er meget glad for efter at have været i nærkontakt med festivaltoiletter.

De rette sko
Så er der lige det med fodtøjet. Jeg vil jo gerne være fiks men har lært af bitter erfaring, at fikse sko ikke er det bedste, når man står op i mange timer og ej heller er det bedste på en støvet festivalplads. Så her er mine nye favoritter. Med lidt god vilje kan de beskrive som en kombi af gummistøvler og sneakers. De gjorde for mig, hvad de skulle og kommer helt klart på igen til næste års festival.

tøj til festival

Hvad kan du ikke undvære, når du tager på festival? Del dine tips og tricks til kommentarfeltet under artiklen.

Stjæl stilen

tøj til festival

Jakke, op til størrelse 52-54, 179,95 kr. + fragt, Junarose
Kjole, op til størrelse 56, ca. 200 kr., ASOS
Gummistøvler, størrelse 36 – 43, 499 kr. + fragt, Seeland hos CC Jagt og fiskeri

HUSK: Du kan altid finde din størrelse i vores størrelsesguide

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk.

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.