Momme: Til fest i tætsiddende blondekjole

Godt så, jeg indrømmer. Jeg sank en ekstra gang, da jeg kastede det første blik i spejlet efter at have taget blondekjolen på. Det er nemlig den mest afslørende kjole, jeg nogen sinde har haft på.

Ikke fordi den viser meget hud, er meget kort eller gennemsigtig. Men fordi den sidder til. Helt til. Fra top til knæ og hele vejen rundt om mave og mås. Der er ingen mulighed for at camouflere noget som helst.

helblonde

Blondekjole, op til størrelse 54/56 (fås også i sort og kommer i grå i løbet af uge 45), 499,95 kr. + fragt, Zizzi

Ja, jeg er fortaler for, at vi skal fremhæve i stedet for at skjule vores kroppe. Ja, jeg blev også forelsket i Rebel Wilsons look, da vi for nogle uger siden viste hende i tætsiddende blondekjoler.

Firkant alle

Men det var stadig grænseoverskridende at se mig selv i et stykke tøj, der ikke bare fremhæver barm og talje men også mave og mås.

Gi’ det nye en chancke
Mens jeg stod og trippede foran spejlet, kom jeg til at tænke på den gang i gymnasiet, hvor vi var en flok veninder på shoppetur. Der fik vi for første gang lokket vores bukse-pige af en veninde i en kjole. Vi fnisede højlydt, da vi så hende i kjolen, fordi det var så overvældende at se hende i andet end bukser. Men der var heller ingen tvivl om, at hun så skide godt ud i kjolen.

Der gik det op for mig at grunden til, at jeg tøvede i forhold til kjolen, ikke var fordi jeg så dum ud i den. Jeg tøvede ganske enkelt, fordi det var helt nyt for mig at se min krop i en tætsiddende kjole, der fremhæver det hele.

Go’ røv og go’ fest
Jeg er glad for, at jeg tøvede og ikke bare hev kjolen af igen. For det gav mig tid til at dreje rundt og kigge på min mås. Det er en del af min krop, som jeg ikke har noget særligt forhold til – før nu. For da jeg så min mås i den tætsiddende kjole gik det for første gang op for mig, at jeg har en lækker mås, og den glæder jeg mig til at vise frem til vinterens fester.

mås

Alternativ til fuldblonde
Hvis du synes, det er for meget af det gode at hoppe i en tætsiddende kjole, behøver du ikke gå glip af sæsonens hotte blonder. Du kan i stedet lade materialet være en del af din festkjole.

halvblonde

Kjole med blondeærmer, op til størrelse 54/56, 599,95 kr. + fragt, Zizzi

Shapewear
Har hun shapewear på, tænker du måske. Svaret er ja. Da jeg kiggede på blondekjolen, var jeg slet ikke i tvivl om, at den ville have godt af at blive hjulpet på vej af en omgang spandex, der kan holde sammen på det hele og få kjolen til at glide bedre på kroppen. Derfor har jeg denne sag på under kjolen:

shap

Shapewearkjole, kommer løbende på webshoppen i forskellige størrelser. (Alternativt kig efter din størrelse i din lokale Zizzi-butik), op til størrelse XL, 549,95 kr. + fragt, Zizzi

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk

Dette indlæg er sponsoreret af Zizzi

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.