Mommes fest-redning: Den enkle overdel

Overdele er altid det, der mangler i min garderobe – ikke mindst når det kommer til overdele, der kan gøre mig lidt festlig ved de lejligheder, hvor det ikke er helt nok med hverdagstøjet men bestemt heller ikke er nødvendigt at hoppe i den store festkjole.

Som med mange gode ting i livet, krydser de min vej ved en tilfældighed. Det gælder også for min nye fest-redning. For egentligt gik jeg ind i Saint Tropez-forretning på jagt efter et par marineblå strømpebukser.

Men der hang den. Trøjen i sølv med lidt glimmereffekt. Et af den slags stykker tøj, der ikke ligner en sikker vinder på bøjlen men alligevel har et eller andet, så det ville være dumt ikke at prøve.

Og det er jeg glad for, jeg gjorde. Dette er den perfekte overdel for mig, fordi den er enkel og derfor passer til det meste og er nem at style med forskelligt tilbehør. Den har til mig en perfekt længde, der slutter på det smalleste sted på hoften. Og fordi der er en lille smule stræk i stoffet sidder den til uden at stramme.

foto

Bluse, op til størrelse XL, 299,95 kr. + fragt, Saint Tropez
Jeg er en størrelse 48 og har købt størrelse L.

Halskæderne fandt jeg i H&M. De findes ikke i webshoppen, men hvis du kigger forbi din lokale forretning er halskæden med kugler fra Divided til 79,95, mener jeg det var – har fået smidt bonen ud. ”Guld”-kæden fandt jeg i min H&M på Amager Torv i København på udsalg til 5 kr.

Som du kan se, blev jeg så glad for blusen, at jeg også har købt den i midnatsblå. Jer, der også følger med henne på Instagram (@curvesaheaddk), ved, at den blå var i konkurrence med en zebra. Men det viste sig, at zebraen sad meget dårligt bag på – og så har jeg bare en svaghed for den skønne midnatsblå farve.

2014-11-03 12.11.51

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.