Når tynd designer til tyk
og vi vælger at købe tøjet

Efter at have været i luften med Curves Ahead i snart to år, kan jeg konstatere, at der er en række læserkommentarer, der går igen:

Hvorfor er der så meget plus-tøj i triste farver?
Hvorfor er der så lidt plus-tøj med pasform?
Hvorfor er der så meget plus-tøj med fjollede print?

Jeg benytter lejligheden til at stille disse spørgsmål, når jeg får muligheden for at tale med designere og sælgere fra de danske plus-brands.

Svarene på mine spørgsmål kan koges ned til følgende:
Det er det, der sælger!

Med andre ord: Mærkerne sender det på markedet, som indkøberne i butikkerne ved sælger og derfor tør bestille hjem.

når tynd designer til tyk

Jeg gør mit bedste for at skubbe til designernes opfattelse af tøj til tykke. Senest på modemessen i Bella Center, hvor jeg gjorde en designer opmærksom på, at en detalje på et stykke tøj ikke var den mest heldige, da den tiltrak unødig meget opmærksomhed til maveregionen, som er mange tykke kvinders ømme punkt.

Jeg fik at vide, at detaljen netop var så iøjnefaldende, da tykke kvinder alligevel skjuler deres mave med en lang, løs overdel. Og med størrelsen på detaljen kunne denne alligevel ses i forlængelse af overdelen.

Jeg blev så mundlam, at jeg ikke fik sagt mere i den sag, fordi designerens kommentar var så grov og generaliserende i retning af, at hvis man er tyk, og det er at skjule sin krop.

Designeren selv var ikke i nærheden af at være størrelse plus, hvilket gælder for alle de plus-designere, jeg indtil videre har mødt.

Det får mig til at tænke på, hvor godt designerne bag mange af de danske mærker egentligt kender deres målgruppe?

Det er nemt at få den tanke, at vi bliver set som en stor homogen masse, der alle har et formål med vores påklædning:
At skjule vores tykke kroppe i løse gevandter og gå i et med omgivelser uden at tiltrække for meget opmærksomhed.

Der skal være noget for enhver smag
Jeg anfægter ikke, at der skal være noget for enhver smag og lyst. Men jeg bliver stram i betrækket, når tykke kvinder bare bliver anset for at være tykke og ikke en broget forsamling med bred og forskelligartet tøjsmag.

Personligt elsker jeg kjoler, der markerer min talje og fremhæver mine former i stedet for at skjule hele min krop. Jeg bliver glad i låget, når jeg ser en kjole med pasform i en dansk kollektion. Men ind til videre har der været meget langt mellem de kjoler, der faktisk gør det ønskede for min samlede fremtoning.
Simpelthen fordi kjolerne har det med at skære for lavt på min krop. Der er nemlig lige det med, at taljen (defineret som det smalleste sted på overkroppen) har det med at sidde en kende højere oppe på plus-kvinder, end på kvinder i konventionelle størrelser.

Men hvor skal man vide det fra, hvis man ikke kender den tykke krop?

Vi bærer selv en del af ansvaret
Er udfordringen kort og godt, at tøj til tykke kvinder, bliver designet af kvinder, der ikke kender deres målgruppe, hverken når det kommer til den tykke krops former eller det faktum, at der også findes tykke kvinder, der gerne vil vise deres former?

Nej, ikke kun. For jeg tror også en del af svaret ligger i, hvad jeg tidligere skrev i ”Min mening: Om tykke-tøj og fravær af trendy mode med et plus”:
”Noget, der jævnligt slår mig med afsæt i en meget grov generalisering, er, at tykke kvinder måske slet ikke for alvor har det med mode og tendenser, som en indgroet del af deres liv. Simpelthen fordi mode i alt for lang tid har været forbeholdt de konventionelle størrelser, og tøj til tykke bare har handlet om at skjule kroppen og være glad, når man har fundet et stykke tøj, der er stort nok.”

Hvilket så kan være en mulig forklaring på, at der er så meget plus-tøj i triste farver med løs pasform og fjollede print.

Hvis det er tilfældet, peger fingeren nemlig også i vores egen retning. Og så har plus-designerne ganske ret i, at de bare laver det, de tykke gerne vil have.

For hvis vi bare har vænnet os til at lade os nøje, så tror det pokker, at store brands har deres plus-tøj som en læsreven tilføjelse til deres produktportefølje, der desværre ikke byder på meget, der går i retning af de smarte styles, der er i kollektionerne fra mærkernes brands i konventionelle størrelser.

Du har et valg
Måske er det derfor at de fleste af mine yndlingsbrands er kendetegnet ved ikke være deciderede plus-mærker. Det er mærker, der producerer deres kollektioner i størrelser, hvor kvinder fra størrelse 36 og op til størrelse 56 for nogle af mærkerne, kan være med. Her kan jeg få trendy tøj i min størrelse 48/50, og mærkerne formår at få deres design fremstillet med fine pasformer også i de store størrelser. Her kan jeg med andre ord shoppe, som en kvinde, der er glad for tøj og trends, uden at tænke nærmere over, at jeg er en kvinde, der hører til i plus-kategorien.

Lige med undtagelse af, at det meste af det tøj, der falder i min smag, kan jeg ikke købe i fysiske butikker. Men jeg har valgt, at jeg vil lade mig nøje, om jeg så skal købe tøj på nettet.

For du kan gøre dit til at skubbe designerne i en anden retning ved at lade være med at købe tøj i triste farver med løs pasform og fjollede print.

LÆS OGSÅ
#købthvisdenvariplus – giv dit øv til kende

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.