Fem nye toppe til mit look

main

Jeg har tidligere skrevet lidt om, hvad shopping i New Yorks plus size-afdelinger gjorde for mig
(Hvad skulle det være? – åbner i nyt vindue) – og selvfølgelig skal I også se noget af det tøj, der nu bor i mit garderobeskab efter ferien. Jeg havde fokus på toppe, da jeg shoppede i Det store æble, da jeg virkelig var ved at løbe sur i de toppe, jeg havde. Jeg er superdårlig til at planlægge indkøb, så derfor ender jeg altid med at have helt vildt mange underdele – og ingen overdele. Eller omvendt. Derfor forudser jeg allerede, at jeg om et halvt år desperat mangler underdele. Nå, den tid, den shopping. Tjek min top-køb ud lige her – og hvis du forelsker dig i en af dem, kan du købe den på nettet:

plus size toppe

DET SIKRE VALG
Jeg har ikke tal på, hvor mange sorte strikbluser jeg har ejet gennem årene. Denne har fangede mit øje som det første, da jeg trådte ind i Lord & Taylor. Det er en fast bomuldsstrik, og jeg elsker bådudskæringen og de små ærmer. Jeg havde den på ud til middag i New York – kombineret med sorte stumpebukser, et par ballerinaer og nogle smukke, glimtende øreringe. Men jeg vil også bruge den til daglig til en nederdel og med en lang guldhalskæde til.

Bomuldstop, op til størrelse 2X, ca. 300 kr. + fragt, Jones New York hos Macys

plus size toppe

EN FEMININ TOP
Jeg er vild med denne fine top, der kombinerer blå, sort og hvid. De små læg ved udskæringen giver et feminin look – det samme gør den lille guldknap-lukning i nakken. Jeg tror på, at den bliver en af mine trofaste garderobevenner, fordi farverne er så anvendelige, Jeg vil bruge den både til jeans og til pæne, sorte bukser. Den er yndig med en navy cardigan over, mens den får lidt kant af en sort blazer på toppen.

Prikket top, op til størrelse 56, 300 kr. + fragt, Jones New York

plus size toppe

TIL ARBEJDSDAGEN
Denne skjorte fra Ralph Lauren var love at first sight. Lad mig med det samme sige, at den er meget lang. Jeg overvejer at få den lagt op, selv om jeg absolut har tænkt mig at bruge den, som du ser på billedet herover. Det sorte panel i midten er med til at give mig højde, da det får øjnene til at løbe op og ned. Jeg tror, den bliver fantastisk til min lædernederdel, men lige så god til et par pæne sorte uldbukser med min sorte blazer over – især når jeg er ude hos kunder eller til møder. Hvis du er æbleformet, så lad den endelig hænge ud over buksekanten, så de virkelig kan nyde godt af det sorte panel, der går helt ned til nederste søm.

Skjorte, op til størrelse 3X, ca. 575 kr. + fragt, Lauren Ralph Lauren hos Macys

plus size toppe

DET EKSPERIMENTELLE KØB
Hvis du så Mommes og min jeansbattle i sidste uge (Jeans-battle: Skinny vs. vidde – åbner i nyt vindue), så har du allerede set, hvordan jeg regner med at bruge denne syregule top med guldkæde og print. Den er alt, hvad jeg aldrig nogensinde køber, men alligevel kunne jeg ikke lade være med at prøve og forelske mig i den. Michael Kors-toppen har en V-udskæring i den perfekte dybde, og fine rynker på skuldrene, så den får lidt facon i stedet for bare at falde lige ned. Jeg vil, som nævnt, bruge den til jeans med sort blazer over, men jeg tror også, den bliver fin til sommer til mine hvide hørbukser.

Top med guldkæde, op til størrelse 3X, ca. 410 kr. + fragt, MICHAEL Michael Kors hos Macys

plus size toppe

KONTRASTFYLDT TOP
Jeg regner med, at denne top bliver en af de mest hårdtarbejdende toppe i mit skab. Den sort-hvide farvekombination gør, at den kan bruges til alt – både jeans, sorte bukser og nederdele, med cardigan eller blazer over. Det er umuligt at se på billedet, men den sorte del er lidt vævet og mellem den og den hvide del er et panel i kunstlæder, som giver den ellers bløde top lidt kant. Materialet er helt mat, hvilket jeg er vild med. Og så har Calvin Klein været smart til at sy med dobbeltlag, så man ikke kan se igennem stoffet – ret dejligt, da dette skal være en arbejdstop!

Top med kunstlæderpanel, op til størrelse 3X, ca. 380 kr. + fragt, Calvin Klein hos Macys

HUSK – DU KAN ALTID FINDE DIN STØRRELSE HER: Størrelsesguide

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk

The following two tabs change content below.

Kristine Høeg

Ordnørd. Potter & pander. Jeg elsker magasiner, brisler og lange kys. Jeg græder, når jeg er i operaen, og griner, når jeg ser Danish Dynamite på Zulu. Indehaver af et stort hjerte, min egen virksomhed og masser af ideer - og så synes jeg, at livet går alt for stærkt!

Hvad synes du?

Comments are closed.