Rebel Wilson: Plus-succes
på film og den røde løber

Selvom Rebel Wilson kun har en birolle i filmen Nat på museet 3, der har dansk premiere den 5. februar, løb hun med hele opmærksomheden ved filmens engelske premiere den 15. december sidste år.

roed loeber logo

Billedet af Rebel Wilson på den røde løber i en tætsiddende kjole med pailletskørt gik hele verden rundt og fik følgende overskrift i det amerikanske gossipblad US Magazine: Rebel Wilson Masters Plus-Size Red Carpet Glam.

Hvor det normalt er skuespillerinder i konventionelle størrelser, der sætter aviser og magasiners stilredaktion på arbejde med at finde ud af, hvor kendisserne har købt deres tøj, ville alle vide, hvor Rebel Wilson havde sin skønne kjole fra.

Den er såmænd fra ASOS – køb den her på udsalg for 231 kr.

Den 28-årige australske skuespiller fik sit helt store verdensomspændende gennembrud med rollen som Fat Amy i filmen Pich Perfect fra 2012. Inden da have verden set hendes talent i filmene Brudepiger fra 2011 og Bachelorette fra 2012, hvor hun godt nok spillede mindre roller men fik stor opmærksomhed som henholdsvis Brynn og Becky.

I 2013 gav rollen som Fat Amy hende flere nomineringer til en række filmpriser, hvor hun vandt en MTW Movie Award for bedste gennembrudsrolle og en Teen Choice Award for bedste skuespillerinde i en komedie.

Malaria blev startskuddet til en karriere som skuespiller

Men hendes karriere som skuespiller startede længe inden da i hjemlandet Australien. Egentligt var Rebel Wilson godt i gang med at læse jura, men under et ophold i Sydafrika, hvor hun blev syg af malaria, fik hun et drømmesyn, hvor hun så sig selv modtage en Oscar-statuette. Der besluttede hun sig for at blive skuespiller, og tilbage i Australien startede hun på Australian Theatre for Young People, der er en workshopbaseret skuespillerskole.

I 2003 fik hun rollen som Toula i komedieserien Pizza, der samme år gav hende debut som filmskuespiller, da kom TV-komedien blev til spillefilmen Fat Pizza. Det var også i hjemlandet, hun slog sit komiske talent fast, som en del af holdet bag satireshowet The Wedge, hvor hun blandt andet spillede karateren Fat Mandi, som du kan se her:

Hjælp fra Nicole Kidman

I forlængelse af sin uddannelse på Australian Theatre for Young People modtog Rebel Wilson i 2003 et legat, der gjorde det muligt for hende at flytte til New York, hvilket blev starten på hendes internationale karriere. Legat er stiftet af Nicole Kidman

Vægt som afsæt for humor
Først Fat Mandi i Australien siden Fat Amy i Hollywood. At Rebel Wilson bruger sin størrelse som afsæt for humor, fik i 2013 journalisten Diana Gachman til at skrive følgende i en artikel for magasinet Forbes:
”Der er så meget mere til Rebel Wilson end hendes størrelse, så der må være mere at joke med end vægt. Lad os komme videre, for der er ingen tvivl om, at hendes talent rækker til mere”.

Om at bruge sin størrelse som afsæt for humor sagde Rebel Wilson følgende i et interview med Hunger Magazine samme år:
”Så længe jeg ser ud som jeg gør, laver jeg jokes om at være tyk. Alle komikere bruger deres krop som afsæt, så jeg bruger min størrelse.”

På vej mod vægttab og så alligevel ikke
Selvom Rebel Wilsons vægt på sin egen måde har været grundlaget for hendes succes, har skuespilleren også været en tur omkring slankekure. I 2011 blev Rebel Wilson talsmand for slankefirmaet Jenny Graig med et erklæret mål om at tabe 20 kilo. På firmaets website sagde hun den gang:

”Nogle af mine karrieredrømme er blevet opfyldt i forhold til at lave film og TV. Men jeg føler, at det eneste, der holder mig tilbage er min størrelse og min vægt.”

Samarbejdet med Jenny Craig blev afbrudt, inden Rebel Wilson havde tabt 20 kilo. Det skete angiveligt i forbindelse med, at hun fik rollen som Fat Amy i Perfect Pitch, hvor hun i kontrakten skrev under på, at hun ikke måtte tabe sig under indspilningerne af filmen.

Om den store succes Rebel Wilson fik med rollen som Fat Amy er grunden til, at hun holdt op med at bekymre sig om sin vægt vides ikke. Men i  oktober 2013 sagde Rebel Wilson følgende omkring sin vægt i et interview med Extra:
”Jeg går i bund og grund ikke så meget op i, hvordan jeg ser ud. Jeg synes bare, kvinder skal være glade for deres udsendende i stedet for at prøve at tilpasse sig en eller anden form for stereotyp.”

Egen tv-komedie i USA
Om Rebel Wilsons har tv-værten Conan O’Brien sagt følgende i et interview med Vulture.com:
”Hendes talent overskygger på alle måder hendes størrelse. Det er som med The Beatles i deres tidlige dage. Da verden først havde hørt deres musik var alle ligeglade med deres frisure.”

Han mødte Rebel Wilson første gang, da hun var gæst i hans show i forbindelse med premieren på Brudepiger. Hun gjorde så stort et indtryk på ham, at han ikke var i tvivl om, at han ville arbejde sammen med hende. Han fandt efterfølgende ud af, at hun havde været en stor tv-stjerne i Australien, og det blev starten på tv-komedien Super Fun Night, der blev vist på den amerikanske tv-kanal ABC i 2013/14. Rebel Wilson skabte konceptet og skrev flere afsnit til serien, der blev produceret af Conan O’Brien.

Se traileren til Super Fun Night, der handler om tre nørdede kvinder, der beslutter sig for, at det skal være slut med at sidde hjemme fredag aften:

Serien fik generelt lunkne anmeldelser men vandt alligevel sidste år en People’s Choice Award for bedste komedieserie. Serien blev stoppet efter en sæson.

Ud over Nat på museet 3, finder Rebel Wilson i år vej til de danske biografer i Grimsby, premiere den 30. juli og Pich Perfect 2, premiere den 6. august.

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.