Så har jeg forhåbentligt
styr på sommerkjolerne

fb

Jeg har i vinter været meget glad for de to kjoler, jeg købte hos Bon’a Parte. Dejligt materiale, der falder flot, og rigtig god pasform. Derfor har jeg ikke været i tvivl om, at jeg også ville kigge efter sommerkjoler hos dette brand.

Og det var bare planen, at jeg skulle kigge lidt, men da jeg kunne se, at de store størrelser i flere af de kjoler, jeg havde kig på, allerede var udsolgt, turde jeg ikke vente.

Jeg har høje forventninger til, at denne bliver et sikkert hit. Kjolen har en flot v-udskæring, og den falske slå-om-effekt fremhæver formerne.

etnisk print

Etnisk print, op til størrelse 3XL, 399,95 kr. + fragt, Bon’a Parte

Den minder i pasform meget om kjolen, der hang på mig det meste af sidste sommer, og jeg glæder mig til at fortsætte med at vise, de befriede overarme.

Billede fra Instagram, hvor du kan følge mig på @curvesaheaddk


Mens jeg har en klar forventning til, at ovenstående kjole bliver en succes, er jeg mere spændt på disse to. Jeg faldt for kjolerne, da jeg er elsker print og er meget glad for kombinationen af hvid og marine til sommersæsonen.

Kjolen til venstre er perfekt til at fremhæve formerne med den fine v-udskæring, men jeg er meget spændt på, om det faste stykke i taljen strammer for meget og sætter alt for meget fokus på maven.

Kjolen til højre har lige lidt facon, der gør, at den fremhæver i stedet for at skjule hele kroppen, men her er jeg spændt på, hvordan ærmerne skærer mine arme.

print og paisley

Grafisk mønster, op til størrelse 3XL, 499,95 kr., Bon’a Parte

Paisley, op til størrelse 2XL, 299,95 kr. + fragt, Bon’a Parte

Jeg er størrelse 48/50. Jeg har bestilt alle kjolerne i størrelse 2XL. Havde paisley-kjolen været tilbage i størrelse 3XL, ville jeg nok have købt den en størrelse større end jeg plejer, da den bliver beskrevet som tætsiddende. Så jeg er også meget spændt på, om jeg i det hele taget kan klemme min krop i denne kjole.

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.