Shapewear:
Stram op uden at få flade bryster

Jeg elsker shapewear og bruger det både til hverdag og fest. Ikke fordi jeg bilder mig ind, det får mig til at syne en størrelse mindre. Men fordi det holder sammen på min mave et og to, og derfor kort og godt gør mig mere fast i kødet. Det får mine kjoler til at glide bedre på kroppen, og der falder lidt mindre muffintop ud over linningen på mine bukser og nederdele.

Til gengæld har jeg aldrig været glad for, at shapewear i form af undertrøjer trykker mine bryster flade. For så er de jo ikke meget ved at have investeret i en perfekt bh, der får barmen til at strutte flot.

Derfor er mine shapewearfavoritter med årene blevet den slags, der strammer min mave op uden at klemme barmen.

Top med fri barm
Toppen bruger jeg til bukser og nederdele, da det er nemmere at komme på toilettet med en top, så man slipper for at skulle rulle en højtaljet trusse først ned og så op igen med et par bukser om anklerne. Med bukser på er overgang med top og krop ej heller så synlig som med en tætsiddende kjole.

top
Top, op til størrelse XL, 349 kr. + fragt, Triumph

Trusse med høj talje
Dem bruger jeg typisk til kjoler og især til dem, der sidder tæt til kroppen, fordi jeg på den måde undgår, at man kan se, hvor en top ville ende. Disse trusser er også nemmere at få op og ned, når du ikke står med et par bukser om anklerne, når trussen skal rulles på plads igen efter en tur på toilettet.

trusse
Trusse, op til størrelse 52, 369,95 kr. + fragt, PrimaDonna hos ID Lingeri

Body – måske den perfekte kombi?
Mit måske skyldes, at jeg ikke har personlige erfaringer med en shapewearbody. Kort og godt fordi jeg ikke magter at bakser med at få en sådan sag lukket igen, når jeg har været på toilettet. Så har du erfaringer med den slags hører jeg gerne fra dig i kommentarfeltet.

body

Body, op til størrelse 50, ca. 259 kr. + fragt, Marks & Spencer

Sådan plejer du din shapewear

Vask på 30 grader med almindeligt vaskepulver. Bruger du skånevask og specielt vaskepulver med blødgørende effekt mister shapewearen sin elasitet, og der med ryger den ønskede effekt.

Trænger din shapewear til at blive strammet op, kan du lægge den i fryseren. Det får ”trætte” fibrene til at trække sig sammen, så din shapewear genvinder sin optimale elasitet.

ER DU I TVIVL OM DE UDENLANDSKE STØRRELER? Så tjek vores størrelsesguide

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.