Shopping i London #1:
Tjek på nytårskjolen og lidt til

Jeg er netop vendt hjem fra lang weekend i London, hvor den selvfølgelig har stået på shopping. En vigtig ting i departementet for shopping var at finde kjolen til nytårsaften – mission accomplished … og så lige en kjole ekstra.

For hos Marks & Spencer er de i øjeblikket friske med priserne og har sat en lang række af deres festkjoler ned. Så det krævede al min styrke ikke af fylde indkøbsvognen op, før jeg satte kursen mod prøverummet.

shopping

Jeg har længe drømt om en pailletkjole til årets sidste aften. Men jeg har været for nærig til at købe en sådan, da jeg ved, at jeg kun kommer til at bruge en så speciel kjole få gange. Derfor var min begejstring stor, da jeg på stormagasinets webshop forud for min tur havde spottet en kjole i sølvpailleter sat ned med 50 procent svarende til en pris på ca. 385 kr.

Endnu større blev min begejstring, da det viste sig, at kjolen også findes i midnatsblå som i øjeblikket er min favoritfarve. Så hurra for at den passede perfekt. Jeg er størrelse 48/50 og  købte kjolen i en britisk størrelse 22. Jeg købte kjolen i længe regular, der passer perfekt til min højde på 163 centimeter, hvilket vil sige, at den slutter midt på knæet.

blaa paillet 1
Pailletkjole, op til størrelse 50, ca. 385 kr. + fragt, Marks & Spencer

Kjolen fås også i rød op til størrelse 48 og i sølv op til størrelse 50

Så havde jeg egentligt fået, hvad jeg kom efter. Men for pokker! Der var jo udsalg, og selvom jeg virkelig prøvede, kunne jeg ikke stå for denne fine blondesag, der også er sat ned til med 50 procent svarende til en pris på ca. 382 kr. Den passer mig perfekt i en britisk størrelse 20. I webshoppen er den største størrelse tilbage størrelse britisk 18, der svarer til en dansk størrelse 46.

sorte blonder 1

Blondekjole op til størrelse 46, ca. 382 kr. + fragt, Marks & Spencer

Er der ingen af disse kjoler, der kan friste dig, kan du finde flere fine kjoler i Marks & Spencers webshop, hvor mange modeller er sat ned til halv pris – se bare her

… jeg kan ikke udelukke, at jeg lader mig friste til endnu et kjolekøb …

ER DU I TVIVL OM DE UDENLANDSKE STØRRELER? Så tjek vores størrelsesguide

Alle priser og varer var korrekte og tilgængelige, da denne artikel blev publiceret. Curves Ahead garanterer ikke for udsolgte varer eller prisændringer. Bemærk, at visse varer sendt fra lande uden for EU bliver pålagt told og moms. Disse er ikke indregnet i prisen angivet på Curvesahead.dk

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.