Sommeren hvor jeg valgte
at holde op med at være tyk

Da jeg i foråret skrev om at glæde mig til den kommende sommer, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at denne sommer ville blive sommeren, der for altid vil dele mit liv op i et afgørende før og efter.

Dette blev sommeren, hvor jeg valgte at holdt op med at være tyk og blev til et menneske.

Det har intet at gøre med vægt. Den er i bedste fald den samme, som da sommeren startede. Det handler ene og alene om, hvordan jeg ser på mig selv.

Det starter med dette billede.

poolpix

Som udgangspunkt bare et billede af en dame uden makeup i bikini i en pool på et krydstogtskib.

Men det er første gang, jeg har min nye bikini på i fuld offentlighed. Den første bikini jeg har købt i 15 år. Det var også første gang jeg var i poolen på et krydstogtskib. Sidst jeg var cruise for tre år siden, nærmede mig jeg mig ikke poolen. Lysten manglede ikke, men jeg ikke kunne få mig selv til at tage den badedragt på, som jeg faktisk havde med.

Forløsende tårer
Hele vejen tilbage til kahytten fra poolen græd jeg. Tårer der var en blanding af glæde og forløsning. Glæde over at have fuldt min lyst og var hoppet i poolen. Forløsning over at jeg i det øjeblik holdt op med at være tyk og kort og godt bare var et menneske.

Derfor vil dette billede altid betyde noget særligt for mig. Det er for mig beviset på, at jeg selv kunne ændre noget helt fundamentalt i min måde at opfatte mig selv på. I dette tilfælde handlede det kort og godt om at tage en bikini på og hoppe i en pool.

Jeg ved udmærket godt, at det ikke nødvendigvis er nemt. Jeg har selv været mere end 15 år om at tage en bikini på. Men til sidst gjorde jeg det ene og alene med afsæt i, at det var det, jeg have lyst til. Min lyst skulle ikke længere undertrykkes af, hvad andre måtte mene om min tykke krop. Hvilket i bund og grund handler om, at jeg skulle holde op med at lægge begrænsninger på mig selv på grund af min størrelse.

Du vælger selv, om du vil være tyk eller menneske
Vores tykke kroppe passer ikke rigtigt ind i en tid med et tyndt kropsideal, der er meget langt fra den krop, vi ser, når vi kigger os i spejlet. Det kan vi vælge at lægge under for og gemme os og skamme os. Men vi kan også vælge at lade værre. For det er et valg at lade vores liv begrænse af, hvad andre måtte tænke om os og vores kroppe.

Det er mig og mine overarme et rigtigt godt eksempel på. Der er aldrig nogen, der har sagt noget grimt om mine overarme. Jeg besluttede selv, at de var tykke og grimme. Derfor blev de gemt væk i cardigans, der gjorde, at jeg har tilbragt alt for mange somre med at have det alt for varmt. For pokker, hvor har jeg nydt denne sommer med bare arme uden varme cardigans, efter jeg sidste år valgte at befri mine overarme.

uden aermer

Læs også det: Det ømme punkt – overarmene er sat fri
Husk, du kan dele dine bare arme på Instagram med #befrioverarmene

Således er jeg ikke i tvivl om, at denne sommer fremover vil komme til at betyde noget helt særligt for mig. Når jeg tøver og tænker, at det kan jeg ikke gøre, fordi jeg er tyk, vil jeg tænke tilbage på denne ferie og minde mig selv om, hvilken glæde det gav mig at gøre det, jeg havde lyst til og ikke begrænse mig selv på grund af min størrelse.

Jeg vil holde fast i at være et menneske i stedet for tyk.

The following two tabs change content below.

Camilla Momme

Tror på, at de små ting i livet gør den store forskel. Mad og musik og film. Holder forsat meget af at læse både aviser og modemagasiner på print. Ligesom jeg også godt kan lide at skrive breve i hånden, selvom ingen kan tyde min håndskrift.

Hvad synes du?

Comments are closed.