Tykke kvinder i T-shirts
– tanker fra en badeferie

IMG_0796

Som I kan se tager jeg det med stil meget afslappet, når jeg er på badeferie. Det handler jo netop om at slappe heeelt af. Og det ville være svært, hvis jeg hele tiden var fokuseret på min krops størrelse.

Jeg er næsten lige kommet hjem fra en tiltrængt uge på en solstol i Thailand. Jeg vænner mig aldrig rigtig til det der med at pakke sig selv ud af en vinterfrakke og hoppe direkte i badedragten – men hvor er det dog dejligt, når man endelig ligger der, iført faktor 55 og en krydsogtværs. Noget af det, jeg kom til at tænke på – og se på – er, hvor forskellig kvindekroppe tager sig ud. Og hvor forskelligt vi kvinder bærer os selv.

Tankerne blev sat i gang af en kvinde, egentlig ikke kæmpestor, men dog plus size. Især på overkroppen. Hun badede og solbadede iført T-shirt og shorts. Det samme gjorde hendes plus size-mand, i øvrigt. Når hun stod op, havde hun hele tiden travlt med at trække ned i T-shirten, og når hun sad på solstolen, slog hun nærmest knude på sig selv, for at have arme og hænder foran sin krop. Hun virkede mest af alt skrækslagen over at være på badeferie.

Jeg blev så ked af det på hendes vegne. For jeg tror ikke nødvendigvis, at jeg ville have tænkt over hendes størrelse, hvis hun havde haft en badedragt eller bikini på og bare var gået ud i vandet med rank ryg. Men fordi hun med al tydelighed viste, at hendes krop var det eneste, hun tænkte på, blev det også det eneste, jeg tænkte på.

I det hele taget er sådan et poolområde et godt sted at observere, hvor forskelligt kvinder har det med deres krop. Og det har intet med størrelse eller udformning at gøre, kunne jeg se. Der var også en meget undervægtig kvinde, der kun lige var nede at dyppe sig i vandet og derefter løb ind i sin ferielejlighed igen. Og der var alle dem ind imellem, med hængebryster, blindtarmsar, mave, lår, strækmærker, flade baller og alt det andet, der gør en krop unik. Nogle holdt sig helst liggende på en solstol, og kastede straks en tunika over sig, når de rejste sig, mens andre stod og solede sig midt i poolen og ikke virkede til at tænke synderligt over, hvilken form deres krop har.

Og det er jo sådan, det skal være.

Jeg kan sagtens huske, da jeg også helst ville sidde på en solstol og ikke flashede min plus size-mave i poolen. Jeg var overbevist om, at alle så på mig og vurderede min krop. Men det, der gik op for mig på strandresortet var, at vi mest kigger på dem, der udstråler, at de ikke vil kigges på. Og hvorfor nu det?

Jo, vi mennesker er jo nysgerrige af natur. Så hvis nogen med kropssprog og opførsel ser ud, som om de har noget, de gerne vil skjule, så vil jeg jo se, hvad det er. Og derfor bliver det dem, jeg holder øje med.

Jeg ville ønske, at kvinden i T-shirten havde turdet løfte sit blik og kigge rundt. Så havde hun set, hvor mange forskellige kroppe, hun var omgivet af. At det godt kunne være, at hun var plus size, men at de andre kroppe heller ikke var ‘perfekte’. Jeg ville ønske, at hun havde turdet smide sit lave kropslige selvværd sammen med vinterfrakken. Jeg ville ønske, at hun havde ofret det, en ordentlig badedragt med støtte og fin udskæring, koster, så hun havde følt sig godt klædt på til en uge i solen. Så havde hun kunnet slå sig løs med sin familie og nydt vandet. Så havde hun med garanti haft en meget bedre ferie.

P.S.
Den badedragt, der fik mig til at ranke ryggen lidt mere på badeferien, var denne her fantastiske sag: Fantasie Versailles

The following two tabs change content below.

Kristine Høeg

Ordnørd. Potter & pander. Jeg elsker magasiner, brisler og lange kys. Jeg græder, når jeg er i operaen, og griner, når jeg ser Danish Dynamite på Zulu. Indehaver af et stort hjerte, min egen virksomhed og masser af ideer - og så synes jeg, at livet går alt for stærkt!

Hvad synes du?

Comments are closed.